Thijs er besat af tal - og jagter legendarisk dansk maratonrekord

Den danske maratonløber Thijs Nijhuis har brugt matematikken til at kvalificere sig til OL i Tokyo.

Thijs er besat af tal - og jagter legendarisk dansk maratonrekord

Den danske maratonløber Thijs Nijhuis har brugt matematikken til at kvalificere sig til OL i Tokyo.

Scroll for at læse

Thijs Nijhuis’ liv er tal

Den kommende olympiske maratonløbers verden er kilometertider, pulsslag, rekorder og iltoptag. Han interesserer sig for alle tal og udregninger, der optimerer de mange timer på de danske landeveje og til maratonløb i hele verdenen.

Så når Thijs Nijhuis siger, at han er ’over gennemsnittet talinteresseret’, er det nok en underdrivelse, men i øjeblikket er der én bestemt kombination af tal, som fylder mere i hans hoved end noget andet.

For et indblik i maratonløberens hoved viser, hvordan tal, matematik og udregninger kan hjælpe Danmarks næsthurtigste maratonløber i historien til at blive den hurtigste. Henrik Jørgensens 36 år gamle maratonrekord på 2 timer, 9 minutter og 43 sekunder står i hvert fald for fald, ifølge Nijhuis.

- Hver gang jeg stiller op til et maraton fra nu, så går jeg efter den rekord.

Og for at slå den legendariske rekord på 2.09.43, er der en række parametre, der skal opfyldes i regnestykket, hvis facit er rekorden. Her er kilometertider det første vigtige step.

Kilometertider + x + x - x = 2.09.43

Regnestykket er som sådan ganske simpelt. Lettere sagt end gjort, men simpelt. Den 36 år gamle maratonrekord er regnestykkets facit, de forskellige led er op til Thijs Nijhuis selv. Kilometertider er i dette tilfælde det mest konkrete værktøj, han bruger, for at sikre den bedst mulige maratontid.

Da Thijs Nijhuis i Sevilla kvalificerede sig til OL i tiden 2 timer, 10 minutter og 57 sekunder, var han således kun 1 minut og 14 sekunder fra den danske maratonrekord.

Skulle han have slået rekorden, skulle han have løbet 3.04,5 minutter pr. kilometer, og her kommer matematikken og Thijs Nijhuis’ hovedregning ind i billedet. Undervejs i et maratonløb florerer der nemlig konstant tanker rundt i hovedet på rekordjægeren, der udregner kilometertider ned til sekunder.


- Jeg har ofte visualiseret en plan for, hvordan jeg skal løbe. Jeg begynder at kigge efter, hvad splitsene bliver efter fem kilometer.

- Nogle gange begynder jeg endda at regne fra kilometer til kilometer, hvilket gør, at jeg kan regne ud, hvor jeg måske kan slappe af på ruten, siger han.

På den måde har Nijhuis under samtlige 42,195 kilometer en klar idé om, hvilken sluttid han får. Men det kan også blive en hæmsko og en farlig tanke, for hvad hvis benene føles hurtigere, end hvad kilometertiderne på uret viser?

- Den bedste danske tid på en fem kilometer blev sat af en, der havde glemt sit ur. Han kunne egentlig ikke løbe så hurtigt, som han gjorde, men fordi han havde glemt uret, løb han bare med de bedste. Det er sådan set lidt tankevækkende, siger han.

Men Nijhuis holder sig til fakta og kilometertider, for som han siger:

- Det er jo et langt løb, så man kan lige så godt bruge tiden på et eller andet - om det er at se på bygninger eller regne på kilometertider.

Kilometertider + Rekorder + x - x = 2.09.43

Hvor Thijs Nijhuis bruger kilometertiderne som et værktøj under sine løb, så bruger han rekorder som motivation, når benene får ro.

Da han efter gymnasiet var på et college-ophold i USA, fik han lavet et armbånd. I dét indgraverede han Henrik Jørgensens danske maratonrekord for at fastholde sin motivation om på et tidspunkt at slå den.

- Dengang i start tyverne lå det allerede i min bevidsthed, at drømmen om et maraton fyldte. Det var den ultimative drengedrøm, siger den nu 28-årige maratonløber.

- Armbåndet fik mig til at turde drømme. Armbåndet gjorde, at jeg dengang tænkte, at jeg skulle kæmpe videre, når træningen var hård, for en skønne dag ville jeg kunne ende med at tage en dansk rekord.

Det er dog ikke kun talrækken på armbåndet, som har fastholdt Nijhuis’ drømme. Noget så simpelt som hans kode på telefonen er sammensat af betydningsfulde tal.

1-3-2-5-0-0. Mere præcist var det den tid, som Nijhuis skulle opnå for at kvalificere sig til OL i 2016 på 5.000 meter distancen.

Tiden er samtidig meget tæt på den danske rekord, der helt præcist er 13.25,39. Selvom han dengang var 18 sekunder fra rekorden, har han holdt fast i koden for at blive mindet om de store mål, hver eneste gang han åbner sin telefon.

Kilometertider + Rekorder + Tal - x = 2.09.43

Sådan kan tal være så ubarmhjertige, men det har ikke fået Thijs Nijhuis til at elske dem mindre. Det gælder også distancen på de 42.195 meter. Det er hverken en meter mere eller mindre.

Tallet har indprentet sig fuldkomment i Nijhuis’ bevidsthed. Det samme har hans træners vise ord om distancen.

- Han plejer at sige, at et maraton er 32 kilometers transport og 10 kilometers løb. Ligger du fornuftigt ud, kan du sagtens løbe de første 30. Det er først derefter, at du finder ud af, om du har en god dag. Det er lidt en lang transport.

Tallene og matematikken bruger Thijs Nijhuis også i hverdagen, hvor han er ved at færdiggøre sit 10. semester på medicinstudiet. Tal er der nok af.

- Matematik er bare ekstremt fascinerende, spændende, og så kan tal mange ting. Man kan bryde ting op til mindre dele.

Men det er samtidig sort på hvidt, for matematikken kan ikke diskuteres. Ligesom de 18 sekunder inden OL i 2016.

- Det er det samme som OL-kravet på 2.11.30. Det er ikke 2.11.31. Så simpelt er det. Misser du med et sekund, så er det røvsygt, men det er sådan verden ligger. Et sekund er nok.

- Og der er mange ting, som kan gå galt.

Kilometertider + Rekorder + Tal – Alt kan gå galt = 2.09.43

For ligesom i andre matematiske sammenhænge er der ubekendte. Der er ting, der kan gå galt, og ting, der skal kæmpes for. Det vil alle, der har prøvet kræfter med længere distancer, være bekendt med. Væskebalance, indtag af kulhydrater og det mentale spil. Her er der ingen kære matematiklærer.

Af samme grund indstiller Nijhuis heller ikke sit hoved efter faste ritualer inden et maraton. Ingen mærkelige kostrutiner eller sovevaner. For hvis han stædigt forholder sig firkantet til alt, så kan der opstå frustrationer og negativ energi, hvis forberedelserne ikke flasker sig i praksis.

- Det er et maraton. Der kommer til at gå et eller andet galt.

- Når det så går galt, så lader jeg være med at bruge negativ energi på det. Sket er sket, og så er det bare med at komme tilbage til det, man har kontrol over, siger han.

Det skete eksempelvis, da han i 2020 kvalificerede sig til OL efter den personlige rekord i Sevilla. Maven rumlede, og når man skal, så skal man. Med en margin på kun 33 sekunder ned til kravtiden var der ikke tid til et omfangsrigt toiletbesøg. Det var ned med bukserne og så videre.

Andre ting, som er ude af Nijhuis eller andre maratonløberes hænder, er skader - og i OL-sammenhæng aflysning og positive PCR-test. Det gælder om at holde sig skadefri, men samtidig sørge for at træne hårdt for at være konkurrencedygtig.

- Der er ikke noget, der er givet, før man står der på dagen, siger han.

Trods rækken af ubekendte er det tallene, der giver tryghed. Det er rettesnoren, når de negative indvirkninger prøver at få overtaget.

- Jeg er lidt tryghedsnarkoman i forhold til at følge med i alt det faktuelle. Og på et maraton er det nok meget sundt, fordi jeg skal disponere, som jeg skal.

Det er nødvendigt, når den danske rekord på maratondistancen skal i hus. Og når alt kommer til alt, så vil de rigtige ben på den rette dag vægte højere end matematik, kilometertider og koder på telefonen.

Thijs Nijhuis er dog ikke i tvivl om betydningen, hvis han på et tidspunkt løber under de magiske 2.09.43 og bliver den hurtigste danske maratonløber i historien.

- Det ville være en stor ære at være den hurtigste i sit land.