Live kanaler

Curlingklubben

Har du nogensinde tænkt over, hvor man må vaske sin menstruationskop? Om man kan blive venner med en meget ældre mand, man lige har mødt? Eller om folk virkelig bruger smøreost som dip ligesom i reklamerne? For at du ikke skal føle dig alene med dine (og vores) problemer, stiller vi spørgsmålstegn ved alle de ting, som du ikke havde tænkt over, at du går og tænker over. Og i en verden, hvor alt er til diskussion, er det rart med et program, der rent faktisk sørger for, at vi nu får snakket om det hele. Og så er det også meget rart, hvis vi får hygget lidt imens. Velkommen i Curlingklubben. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

Underholdning

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 43:39
    Curlingklubben

    Valentins-blomster og Bekendte B-kendte

    Vi kan ligeså godt være ærlige. Vi er lidt trætte i dag. Men det er med god grund! For I har været så søde at stemme på os, så vi i går vandt en Zulu Award igen, og det er vi SÅ glade for. Tak! I dagens program skal vi teste et helt nyt element af, som afløser det elskede 'Bekendte kendte'. Heldigvis minder vores nye idé ret meget om den gamle idé. Vi skal også snakke om, at Maria rigtig godt kunne tænke sig at få blomster på Valentinsdag, men hun er helt sikker på, at hun ikke får nogen. Vi skal også læse en pressemeddelelse om jagt, give en filmanbefaling uden noter og høre Kristina fortælle det, hun tror er Danmarks kedeligste anekdote. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:04
    Curlingklubben

    Nu bliver det altså nyt!

    Vi har jo brugt en stor del af denne uge på at fortælle om den nye, forbedrede udgave af Curlingklubben. Indtil nu kan man argumentere for, at det måske ikke har været så mærkbart. Men i dag er det altså anderledes. Vi holder begravelse for et gammelt element, mens vi søsætter vores spritnye torsdags-satsning 'Kenneth du Typen'. Vi skal også lave hørespil med en lytter, der hedder Erling, snakke om russiske pranks og om noget med klunker i ansigtet. Og så skal vi høre Malenes forsøg på at fortælle Danmarks kedeligste anekdote, der indeholder en masse pølser. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 45:18
    Curlingklubben

    Nøgen foran forældrene?

    Vi har set lidt af den nye DR3-serfie 'Fars pige'. Og der er en scene, hvor en 16-årig pige får sin far til at binde et korset for hende, mens hun har BH og trusser på. Det fik os til at overveje, hvor længe man egentlig må være nøgen (eller meget letpåklædt) foran sine forældre. Altså hvor gammel skal man være, før man stopper? Det prøver vi at finde ud af i dagens program. Vi skal også snakke om fordomme om uddannelser, grave efter gråt Facebook-guld og høre guldsmede-jokes, og så fortsætter jagten på Danmarks kedeligste anekdote. Emil ringer ind, og uden at sige for meget, så kan vi afsløre, at du muligvis får lyst til at stikke en issyl gennem dine ører, bare så du kan føle noget igen. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:30
    Curlingklubben

    Favoritbørn og en fugende lytter

    Patrick ringer ind, fordi han er sikker på, at han er indehaver af Danmarks kedeligste anekdote, så den skal han selvfølgelig fortælle. Hvis ellers han kan koncentrere sig om det, for han virker ikke særlig indstillet på at holde op med at fuge vinduer i de 3 minutter, han skal være med i radioen. Vi skal også tale med børn, der får for lidt i lommepenge, og så præsenterer vi Curlingklubbens spritnye filmmagasin, der er baseret udelukkende på hukommelsen. Vi skal også læse Google-anmeldelser af Ærø og prøve at finde ud af, om Christian og Maria egentlig er deres forældres favoritbarn. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:15
    Curlingklubben

    Den spritnye version

    Efter en intens uge med masser af udvikling er Curlingklubben tilbage i radioen og dit podcast-feed - og det er selvfølgelig med spritnye elementer, en ukuelig optimisme og en energi, der ikke er til at tage fejl af. Vi præsenterer vores nye, faste element 'Danmarks kedeligste anekdote', som får sin ilddåb, når Micki er med og fortæller en historie, der er så bedøvende kedelige, at man ikke kan mærke sine ben. Vi skal også have en (lidt mande-agtig) omgang mandagsmad, kigge på Oscars-kjoler, og så tager Maria Christian til gidsel i en fortælling om hudpleje. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 1:02:13
    Curlingklubben

    Fredag 31. jan. 2020

    Har du nogensinde tænkt over, hvor man må vaske sin menstruationskop? Om man kan blive venner med en meget ældre mand, man lige har mødt? Eller om folk virkelig bruger smøreost som dip ligesom i reklamerne? For at du ikke skal føle dig alene med dine (og vores) problemer, stiller vi spørgsmålstegn ved alle de ting, som du ikke havde tænkt over, at du går og tænker over. Og i en verden, hvor alt er til diskussion, er det rart med et program, der rent faktisk sørger for, at vi nu får snakket om det hele. Og så er det også meget rart, hvis vi får hygget lidt imens. Velkommen i Curlingklubben. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:43
    Curlingklubben

    Danmarks Indsamling, dag 4

    Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi på indsamlings-fronten er kommet rigtig meget efter Danskerbongo. Men torsdag skal vise sig at være dagen, hvor vi knækker koden. Det viser sig nemlig, at hvis man gerne vil have en masse penge af P3s lyttere, så skal man bare sætte Avicii med Levels på auktion og spille den for gradvist stigende beløber. Kæmpe succes. Det er underlødigt, det er en lille smule irriterende, og det er utroligt indbringende - det er fjerde dag af Danmarks Indsamling med Curlingklubben. Og Avicii. Med Levels. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:41
    Curlingklubben

    Danmarks Indsamling, dag 3

    Vi dyster mod Danskerbongo om at samle flest penge ind til Danmarks Indsamling, og i dag bliver fronterne for alvor trukket skarpt op. For Jacob, Andreas og Mads Steffensen overtager uanmeldt Curlingklubbens program med en underlødig meddelelse, efter at vi har kidnappet Bongo-drengenes elskede bjørn, Bjørne Corydon. Vi holder os en rigtig makker-dag i radioen, hvor der bliver sparket masser af dæk, for det handler meget om biler i dag. Dagens præmie er nemlig blandt andet en tur i en Formel 1-bil. Og så har Maria strikket et par karklude, som man også kan vinde. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:35
    Curlingklubben

    Danmarks Indsamling, dag 2

    Vi er kommet vildt meget bagud i indsamlingen. Derfor tager vi i dag alle midler i brug for at få samlet penge ind. Vi har dog stadig DR's jura-afdeling i nakken, men det afholder os ikke fra at udlodde Marias brugte trusser i radioen, og få lyttere til at betale for at sige ting i radioen. Vi får også tid til en støttegruppe, i dag for folk der ikke har en batteridrevet højtaler som eksempelvis den Soundboks, vi udlodder som præmie. Sidst men ikke mindst ender Christian med at smide sine egne underbukser i puljen. Hvem der bliver den heldige lytter, kan du høre i dagens program! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 45:50
    Curlingklubben

    Danmarks Indsamling, dag 1

    Curlingklubben samler ind til Danmarks Indsamling i år, og det betyder, den får alt, hvad den kan trække. Men det er ikke så ligetil, for vi har lært, at DR har en masse jura-regler omkring firmaer og indsamling, og det er mildest talt svært at navigere i, når man ikke må bruge tillægsord om noget som helst. Den får dog et ærligt skud med Google-anmeldelser, Facebook-indhold i radioen, og så vil Michella gerne donere 1000 kroner, hvis vi overtaler hendes kæreste til at fri til hende. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:39
    Curlingklubben

    Corona-virus og ham fra Dansker-bongo

    Maria er syg i dag. Derfor er Andreas Kousholt fra Danskerbongo medvært. Han giver efterkritik på vores indslag Bingo-slagskibe og så finder vi ud af, hvad der kan få jer til at punge ud for at støtte Danmarks Indsamlingen i næste uge. Vi skal også se på om der er nogle, som er blevet ramt Corana-virus den sidste uges tid! Værter: Christian Bonde og Andreas Kousholt.

    Underholdning
  • 43:14
    Curlingklubben

    Kvinde-country og Andy-King-standarden

    Vi spiller kvinde-country og finder ud af, hvad der skal være i en rigtig kvindeskuffe. Vi skal have en omgang parodier, og så dykker vi ned i kommentarsporret i vores seneste video fra P3's Facebookside. Vi har Rasmus med, som beretter om, at han står tidligt op og giver os en kedelig historie. Vi får tjekket op på vores redaktør Joachim, fordi vi har set nogle foruroligende billeder på hans sociale medier. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:06
    Curlingklubben

    2 år og én uges fødselsdag!

    I dagens udgave af Curlingklubben kommer vi omkring en række af øjenåbnere. Maria har fundet ud af, at man på nogle datingapps kan sortere mennesker efter deres værdier. Mange er begyndt at skrive klimaet i sin bio, fordi det simpelthen bare giver pote. Christian har læst en test af trusseindlæg og er faldet over en række spørgsmål. Vi forsøger også at finde en historie, der kan vippe Marias anekdote fra lægen af pinden som 'Det Kedeligste Nogensinde'. Nå, ja - og så har vi FØDSELSDAG! Eller... I hvert fald på en måde. Vi fejrer 2 år og én uges fødselsdag. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:47
    Curlingklubben

    Den kedeligste historie nogensinde

    Har du nogensinde fortalt en historie, hvor reaktionen var fladere end forventet? Har du prøvet at kaste en dåse flåede tomater i nakken på en tasketyv, så du stoppede hans flugt? Eller har du nogensinde købt en jakke, gået i den et par dage, beholdt byttemærket, og derefter leveret den tilbage et par dage efter? Det har vi! Eller... I hvert fald sådan næsten. Den ene historie var faktisk Crocodile Dundee. Men altså - alle tingene er ingredienser i dagens opskrift på et program. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:39
    Curlingklubben

    Kængurustrik i nye rør

    Vidste du, at man kan strikke sig ud af Australiens skovbrande? At printeren på Esbjerg Bibliotek kun printer i sort/hvid og derfor må nøjes med 1 stjerne på Google? Eller at katte kun sveder igennem sine poter? Nej, det gjorde du fandenpøsme sikkert ikke. Men ved du hvad? Det gør du nu! Og det gør du, fordi det allerstørste af organerne i Public Service-maskinen, DR, nemlig Curlingklubben, er tilbage fra weekend, og det kommer ikke til at gå ubemærket hen. Vi åbner igen op for godbidderne, når KattePasseQuizzen er tilbage. Vi finder en løsning på, hvordan man lettest slipper af med en type, man ikke gider at snakke med, og som man derfor har faket et telefonopkald overfor. Som en smuk krølle på halen taler vi med 10-årige, der går i solarium. Eller.... Vi prøver i hvert fald. For vi har hørt, at de går i solarium. Fra Maria. Hun har brugt det sidste år på at få indslaget med, og nu er tiden altså inde. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 45:27
    Curlingklubben

    Soya på løgene

    Har du nogensinde overvejet, om din hund kunne finde på at æde dig, når du dør? Om du i virkeligheden har inviteret et kynisk rovdyr ind i dit hjem? Og om katte egentligt ville vælge Whiskas? Eller damelår? Ifølge en ny trend på TikTok kan mænd bruge deres testikler som smagsløg. Det er en påstand, der skal afprøves, og derfor kaster Christian sine boller i soya foran vores folkeskolepraktikanter, for at afgøre om det er sandt eller falsk. Vi har fint besøg fra en kadet i katte passe-quizzen, og så går vi på weekend med endnu en gang 'bekendte kendte'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 39:55
    Curlingklubben

    Live fra DM i Skills

    Vi sender i dag live fra DM i Skills i Bellacentret, der er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Her får vi sendt P3's helt egen nøgenreporter Frederik ud og prøve kræfter med kosmetologuddannelsen. Han giver os også de nyeste trends inden for håndværkermode. Og så er det også blevet tid til ugens parodier. Der måske er liiiiige i den usmagelige ende. Døm selv. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:57
    Curlingklubben

    Sådan skjuler du dine superpølser

    Køb en kæmpestor dildo og støt kampen mod ildebrandene i Australien. Du kan også købe en hat og en creme og en øl. Vi kigger på alle de fede køb, du kan lave, mens du renser din samvittighed. Og så skal vi snakke vi om, hvordan man skjuler sine pinlige indkøb på kassebåndet. Maria har nemlig været ude og købe en svupper, og hun vil helst ikke have, at alle i butikken tænker, at hun har lavet rigtig store pølser. Vi når også lige at runde den meget kendte rapper Aliaune Dmala Bouga Time Puru Nacka Lu Lu Lu Badara Akon Thiam, der har bygget sin egen by i Senegal og lavet sin egen valuta. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:00
    Curlingklubben

    Kenneth du typen?

    DR har skrevet en artikel om en mand, der har taget rigtig meget kokain. Men han vil gerne være anonym, så derfor har DR kaldt ham for Kenneth. Det, ved vi ikke, om vi synes, er helt retfærdigt, så vi spiller en gang 'Kenneth du typen?' hvor vi ser nærmere på, om folk ved navn Kenneth har prøvet at tage kokain. Vi skal også snakke om vores baderutiner og høre videre om Christians rollespils-eventyr. Vi åbner op for endnu en terapigruppe for folk, hvis navne er blevet en joke, og så er Christian snublende tæt på at blive færdig med sin plade i 'Bingo slagskibe'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 39:58
    Curlingklubben

    Mandagsmad og magtstrukturer

    For første gang i dette årti har vi besøg af et par folkeskolepraktikanter, og det viser sig at være en sund oplevelse for Christian, som kommer til at lære lidt om magtstrukturer. Vi skal også se på Google-anmeldelser af danske slotte og høre lytternes mandags-agtige madforslag. Hør blandt andet om en ny måde at spise æbleskiver på og om en unik blanding af hovedret og dessert. Vi forsøger at spille vores bingo-plader færdige i 'Bingo slagskibe', og så prøver vi også at finde vores universitetspraktikant Lennart, som vi egentlig ikke har set før jul. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 39:03
    Curlingklubben

    Dungeons & Dragons og køleskabs-tips

    Maria har opsnappet, at Christian er begyndt at forberede sig på at spille Dungeons & Dragons - og det er åbenbart ret detaljeret. Hør Christian fortælle sit elvernavn i en fængslende podcast, der også skal forbi Kim Kardashians helt vildt tomme køleskab, en gang parodier, det grå Facebook-guld og en gang selvdiagnosticering. Vi fortsætter også Bingo Slagskibe, og i dag er Maja med for at hjælpe os videre på bingopladerne. Og så er det i øvrigt ugens sidste udsendelse, for vi skal optage en meget fancy video i morgen. Vi høres ved igen på mandag! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:00
    Curlingklubben

    Christian redder vagtplanen

    Det burde ikke være muligt. Programmet gik på juleferie for tre dage siden. Vi udgav en jule-special som julegave for to dage siden. Og nu sidder Christian Bonde gudhjælpemig i P3-studiet og sender Curlingklubben, fordi vagtplanen skal gå op, og Christian har undladt at ønske ferie, fordi han skal til Rhodos med svigerfamilien i maj. Det benytter vi til at prøve en masse nye ting af, som vi måske (måske ikke) kan bruge i Curlingklubben fremover, og det bliver festligt! Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 1:11:50
    Curlingklubben

    JULESPECIAL - det værste fra 2019

    Endnu et år med Curlingklubben er gået. Det er næsten 200 udsendelser på P3. Et flot tal - men også et tal, der intet er værd, hvis ikke man husker at stoppe op og spørge sig selv, hvad man har lært. Derfor sætter holdet bag Curlingklubben sig ned og giver en omgang efterkritik på de allerdårligste radiobidder fra året, der er gået, så vi sikrer os, at vi aldrig kommer til at lave de fejl igen. Altsammen foregår selvfølgelig med varm kakao og juleknas, og som tiden skrider frem, og de dårlige klip bliver flere og flere, kæmper hele holdet hårdere og hårdere med at holde en hyggelig og ordentlig feedback-tone.

    Underholdning
  • 48:07
    Curlingklubben

    Den store juleafslutning

    Så er vi nået til Curlingklubbens store juleafslutning! I første time præsenterer vi fire nye bud på hørespil, der kan blive klassikere: Inga og Kongespillet, Nissernes Kø, Yeezys og Josefine og Hummernes Jul. Alle har replikker (inklusiv lytterne), og det kan ikke blive andet end hyggeligt. I næste time leger vi pakkeleg - og der er både alternative regler, masser af 6'ere, søde lyttere og komplet forvirring. Fra alle os til alle jer - en rigtig glædelig jul! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:27
    Curlingklubben

    Alene Hjemme med liderlighed og hunde-puns

    Et australsk medie har rangeret karaktererne i Love Actually efter, hvor liderlige det er. Det synes vi er en mægtigt god idé, men nu er det jo ligesom blevet gjort med dén film - så vi gør verden en tjeneste og overfører eksemplet til Alene Hjemme. Vi skal også høre en pressemeddelelse om hunde i trafikken, blive Hugo-bombarderet i torsdagens parodier og levere en halvhjertet afslutning på vores meme-årtis-kavalkade. Og så laver vi 'Det vi hører laver I selv' med Kaare, som virkelig godt ved, hvordan man styrer slaget. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:45
    Curlingklubben

    Pakkekalender, Peter Pan og rødvin kl. 15:21

    Nogle har fundet det originale Peter Pan-manuskript - og det viser sig, at han i virkeligheden talte super grimt til Wendy. Derfor har vi lavet et hørespil over den tidlige Peter Pan. Vi skal også høre fra alle dem, der har fået skuffende gaver i pakkekalender i år, og vi skal grave efter gråt Facebook-guld i en jule-special. Så skal vi snakke om Big Dick Energy hos restauranter. Og vi er ikke engang nået til det bedste endnu - vi laver nemlig 'Det vi hører laver I selv' med Kristina, som får sig et glas dejlig tidlig eftermiddagsvin og har skullet finde på en lyd meget hurtigt. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:27
    Curlingklubben

    Forkerte navne, mussespilleri og Jason Derulos kattelem

    Maria glemte omvendt Whamageddon i går. Derfor prøver vi og ser, om der overhovedet stadig er nogen med. Vi snakker med lyttere i vores terapigruppe, der altid bliver kaldt noget forkert. Vi skal også høre lidt om Jason Derulos femte ben og forklare et meme. Genbrugsmedarbejderen Sovs er med i 'Det vi hører laver i selv'. Vi bliver udsat for en genial lyd, som han mener, han er den eneste, der kan udføre. Sidst men ikke mindst spiller Christian og Maria mus med snebolde og anmelder klassisk musik. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:40
    Curlingklubben

    Forældre-guide og undskyldninger

    Maria har Curlingklubben alene i dag - men det er også okay, for der er et par ting, hun lige har brug for at få talt ud om. For eksempel, at hun har modtaget en meget mærkelig komplement hos sin gynækolog. Og at hun har haft en meget uheldig oplevelse til en julefrokost i fredags, som hun bliver nødt til at undskylde for. Vi har også lært, at vores forældres generation faktisk er MERE følsomme, end vi er, så derfor har Maria lavet en guide til, hvordan man skal omgås dem. Og så skal vi selvfølgelig også have en gang mandagsmad og en omgang 'Det vi hører laver I selv' med Frederikke og en ganske særlig lyd. Vært: Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:57
    Curlingklubben

    Julefrokost-snakke og at svine et barn til

    Christian og Maria skal til julefrokost i dag, og det kan ikke undgå at gå ud over dagens program. Maria har arrangeret julefrokosten, og Christian tager hende gennem en liste over ting, der skal være til stede for, at man får en god julefrokost. Det hele kan dog være ligemeget, da Christian ikke skal med. Han gider nemlig ikke. Men det er han også begyndt at få dårlig samvittighed over. Emil er med i 'Det vi hører laver I selv', og det bliver en hidsig aften. Vi skal selvfølgelig også lege bekendte kendte, og det bliver både med Joey Moe og Stig Rossen. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:53
    Curlingklubben

    Hilsner i radioen og julefrokost-prep

    Det er efterhånden blevet muligt at købe en hilsen fra mere eller mindre kendte folk over nettet. Vi tænker, at nu hvor P3-lytterne allerede har betalt licens, kan de jo ligeså godt få noget for den - så vi lader jer skrive ind med ting, I gerne vil have sagt højt i radioen. Vi skal selvfølgelig også høre lytternes parodier på sådan en torsdag, og de sidder lige i skabet i dag! Vi skal også høre lidt om Marias julefrokost-forberedelser, uskrevne regler på sociale medier, forklare et meme og høre en usigeligt ringe quiz om hvilket land, julegodter mon er fra. Ingeniøren Nikolaj er med i 'Det vi hører laver I selv'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:40
    Curlingklubben

    Julegaver fra kæledyr og syge-SMS'er

    Vi nærmer os kraftigt julegavernes tid - og derfor synes vi, at det er på tide at høre fra dem, der har været ude for en magisk situation: nemlig at få julegaver fra sine kæledyr. Hør om hunden, der gav en køler til en Mitsubishi, og katten, der havde råd til en ismaskine i et fantastisk indslag. Vi skal også høre, hvordan Maria altid ender med at overshare, når hun skal melde sig syg. Vi skal også grave efter gråt Facebook-guld, opdatere alle på omvendt Whamageddon - og så skal vi høre en udgave af 'Det vi hører laver I selv', hvor dyrene arbejder imod mennesket. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:38
    Curlingklubben

    Spotify-terapi og artiskoksuckers

    Spotify Wrapped er ude - så nu deler alle screenshots, hvor man kan se, at de har hørt sindssygt seje artister i løbet af året, fordi de har så god smag. Men der er også nogle andre tilbage - nemlig dem, der ikke har lyst til at dele deres årsliste, fordi deres Spotify Wrapped overhovedet ikke ser sej ud. Dem laver vi en terapigruppe for. Vi skal også gennem en yderst smertefuld pressemeddelelse fra et gartneri, høre universitetspraktikant Lennart lave dybdeborende journalistik og snakke om, hvorfor det er en dårlig idé at få sig en Nokia 3310. Og så er Emma med i en ufrivillig særudgave at 'Det vi hører laver I selv', som bryder en del med konceptet... Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:53
    Curlingklubben

    En kradsende skjorte og frække firma-tweets

    Maria har købt en skjorte, fordi hun har set nogle influencere have den på, og synes, at den var super flot. Nu har hun så modtaget den med posten, og det viser sig, at den kradser så meget, at hun ikke tror på, at de dér influencere kan have haft bare madder under den uden at lide. I USA er det blevet super populært, at firmaers Twitter-kontoer er lidt lumre, så vi prøver lige at hjælpe et par danske firmaer med lidt frækt indhold. Vi skal selvfølgelig også have lidt mandagsmad og forklare et meme fra 2012. Thomas er med i 'Det vi hører laver I selv' og kan vinde en 7 år gammel John Mayer-CD. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:34
    Curlingklubben

    "Deltager"-dilemma og Dunkelnation

    Det er fredag i Curlingklubben, Maria er tilbage, og stemningen er i HVERT fald god, for Danmark har lige vundet i håndbold. Vi laver bekendte kendte og "Prøliåhørhær" , som vi gør hver fredag. Vi skal også forbi en evig klassiker, nemlig hvor forpligtet, man egentlig er, når man trykker "deltager" til noget på Facebook, for Maria har lavet et meget upopulært arrangement for sine kolleger. Vi skal også have en gang Dunkelnation og snakke lidt om, hvad man egentlig må vise på Instagram. Dagens deltager i 'Det vi hører laver I selv' har en hest og er vist nok fra Viborg, og det er vel dybest set alt, hvad man kan ønske sig her i livet. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:43
    Curlingklubben

    Gaveønsker og Lukas Grahams potentielle proteinshake

    Christian passer butikken alene igen i dag - men det går bestemt ikke ud over kvaliteten af det redaktionelle indhold, kan vi ellers lige love dig for! Vi graver efter gråt Facebook-guld i en særudgave, hører fantastiske parodier og gennemgår et par fagbegreber for at hjælpe vores grotesk høje universitetspraktikant Lennart. Christian hjælper også et par lyttere med at finde på nogle gode gaveønsker, vi fortsætter det omvendte Whamageddon, og vores årti-gennemgang i memes fortsætter, da vi er nået til 2011. Jesper er med i 'Det vi hører laver I selv', og der er en vanvittig præmie på højkant, for Christian har nemlig fundet en proteinshake på redaktionen, som ingen ringere end Lukas Graham måske har drukket af! Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 43:20
    Curlingklubben

    Christian og kvinderne

    Christian sender alene i dag. Og det er sådan set meget heldigt, når nu det endelig skal være. For han har lige fået præsenteret resultatet af en værtstest i DR, der viser, at han måske ikke har helt den samme kvindetække, som han har mandetække. Derfor bruger han dagens udsendelse på at prøve at komme tættere på det modsatte køn. Han fortæller bl. a. om sin morgenrutine og gennemgår sin taske, der er fyldt med essentials. Han laver også en brugerundersøgelse for kvindelige lyttere og kigger på julefrokostkjoler. Og så kunne han rigtig godt tænke sig at blive interviewet af et dameblad, men det viser sig at være svært... Ditte er med i 'Det vi hører laver I selv', og hun kan vinde intet mindre end Finansloven 2020! Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 48:26
    Curlingklubben

    Mandelsnyd, Tinder-hits og Lennart

    Englands mest højre-swipede personer på Tinder er blevet samlet på en liste, og Christian og Maria tager et kig på et par af dem. Vi laver også en terapigruppe for alle, der er blevet udsat for mandelsnyd i forbindelse med risalamande-spisningen juleaften. Vi begynder at gennemgå årtiets største memes, kigger på Google-anmeldelser af Danmarks nye klamydia-hovedstad Solrød og fortsætter vores omvendte Whamageddon. Vi ringer også til vores universitetspraktikant Lennart, fordi han ikke er på arbejde, så vi kunne egentlig godt tænke os at høre, hvad han laver. Og så er Simone dagens deltager i 'Det vi hører laver I selv', hvis hun ellers kan få lov til at komme til orde... Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:15
    Curlingklubben

    Black Friday og en falden soldat

    Det er Black Friday, og det kan ikke undgå at smitte af på dagens program. Vi kigger tilbud til de ekstremt rige, og dagens deltager i 'Det vi hører laver I selv' har også en lyd, der på sin helt egen måde er Black Friday-relateret. Vi ringer også til Anders på 16, der deltager i No Nut November sammen med det meste af sin efterskole - men vi har desværre at gøre med en falden soldat. Og han er faldet sammen med næsten hele efterskolen. Der er også besøg af folkeskolepraktikanten Kristian, der giver sønderrivende feedback, og så leger vi selvfølgelig også 'Bekendte kendte', for det er jo fredag! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:30
    Curlingklubben

    Dunkelnation, pizzaer og briller

    I sidste måned skulle Maria have kontaktlinser - og nu er det Christians tur til at have rædderligt syn, så han skal have briller. Det vil Maria gerne hjælpe med, heldigvis. Christian præsenterer sin plan for at spise enormt mange pizzaer på kort tid, og så når vi også lige endnu et afsnit af vores Mørkeland-konkurrerende true crime-podcast, Dunkelnation. Derudover graver vi efter gråt Facebook-guld, har en fænomenal omgang lytter-parodier, og så har vi den kombinerede hundetræner og kontorelevassistent på en campingplads Amanda med i 'Det vi hører laver I selv'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:09
    Curlingklubben

    Far special

    I dag handler Curlingklubben om far! Christian og Maria ringer til deres fædre og siger, at de elsker dem, men det går ikke som forventet, og i stedet for kommer det til at handle om børnetegninger og røvfulde... Vi har også fundet noget rigtig god far-humor på nettet, og vi skal høre folk om det mest far-agtige, deres fædre har gjort - det er heldigvis en ren guldgrube, der starter med at vores universitetspraktikant Lennarts far engang har prøvet at bestille en fadøl inde på McDonald's. Vi skal selvfølgelig også have en omgang 'Det vi hører laver I selv' med far Allan - og så kigger vi lidt på far-grej og fortæller en ærlig, seriøs historie om en far, der ikke kunne klare mere. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:55
    Curlingklubben

    STORYTIME

    Vi har været lidt på YouTube, og vi er faldet over en dansk storytime-video, der handler om en voldtægtshistorie. Og efter at have set den video, så har vi nogle rigtig gode tips til, hvordan man måske IKKE skal fortælle om noget voldtægts-relateret. Vi har også lavet en terapigruppe for dem, der ikke helt forstår deres kæresters tøjstil. Vi skal også kigge på Google-anmeldelser af Børkop, se hvad kendte mennesker tjener for at lave reklamer, og vi skal også forbi en ny måde at anskue kvinders cyklus på. I "Det vi hører laver I selv" begår Maria en fejl, der får hende til at tabe sin egen kontaktlinse i ren skam. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:54
    Curlingklubben

    Lumre beskeder, Cybertruck og Albert Dyrlund

    Albert Dyrlund er tilbage i sin gamle karakter på sin YouTube-kanal - derfor går vi lige tilbage og ser, hvad der er sket med ham i løbet af det seneste år. Der er også kommet en ny bil, Cybertruck, men skal man have en? Er den pæn eller grim? Christian og Maria skal også prøve at lære at skrive frække beskeder, og derfor øver de sig på hinandens telefoner. Først skal de dog lige høre de frække beskeder, en irakisk minister har sendt, og så bliver Christian inspireret. Der er også mandagsmad på menuen: Hør for eksempel, hvad remoulade og hakkede mandler laver sammen... Og så ringer Bettina ind til 'Det vi hører laver I selv' og lærer os lidt om grønlandsk udtale. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:26
    Curlingklubben

    Skabs-journalistik i særklasse

    Politiet har fundet en mand, der gemte sig fra et grundlovsforhør, i et skab hjemme hos sig selv. Politiet har udtalt, at han ikke sad i skabet, fordi der er sjovt at sidde - men hvem ved EGENTLIG det? Vi smider vores universitetspraktikant Lennart ind i et skab gennem størstedelen af dagens udsendelse, og det ender faktisk med at lyde ret lokkende. Vi skal også snakke om ting, man skal huske at diskutere med sin roomie, FØR man flytter ind. Og om det kan betale sig at chok-julepynte. Og så skal vi også have en gang 'Bekendte kendte' og en forrygende (og måske racistisk) udgave af 'Det vi hører laver I selv' med dansk-russiske Mikhail. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 45:26
    Curlingklubben

    Drømmeutroskab, fornærmede voksne og lidt pølsesnak

    Maria vågnede i morges efter en meget kærlighedsspækket drøm med en stor medieperson og føler, hun har været drømme-utro. Til gengæld kan vi trøste os med lidt parodier, gråt Facebook-guld og muligheden for at finde Christian Bonde en ny uddannelse. Rosinen i pølseenden er en regulær pølsefest af en pølsesnak. Megafon har lavet en undersøgelse, der viser, hvor vi har det stramt med at lave nummer to. Maria og Christian undersøger, om de er dårlige til at lave bummelum uden for hjemmets fire vægge. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 45:38
    Curlingklubben

    Kat, hat og en bandage-præmie-skat

    Når far er ude hopper vi i sengen. Den producerende redaktør er her ikke så Christian og Maria leger i dagens program med grænserne for nyttig public service, og taler om dyre hatte. Så står den på katte, når man kan få lov til at bringe en efterlysning af sin spindende kammerat, også selvom den ikke har taget offentlig transport for at stikke af. True crime og hyggemord er det nye, så der bliver igen råhygget med folkemord i true crime-satsningen 'Dunkelnation'. Og så skal det blive spændende, om Lasse kan vinde et stykke bandage i 'Det vi hører, laver I selv'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:50
    Curlingklubben

    En nat på fissemuseet

    Christian tror, at han har fundet et nyt slangudtryk for det kvindelige kønsorgan, så det prøver han at få Maria med på. Hun er dog ikke helt overbevist, men så må Christian jo bare prøve at bruge udtrykket gennem resten af programmet for at bevise sin pointe. Vi skal også have genopfrisket opskriften på peberkage, have ubarmhjertig feedback af en folkeskolepraktikant, lave en støttegruppe for vintertriste mennesker og grave efter det grå Facebook-guld. Vi tjekker op på Victor, som deltager i No Nut November, og så skal vi selvfølgelig også have en omgang 'Det vi hører laver I selv'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:34
    Curlingklubben

    Når man har haft Pjerrotten i Bamse

    Vi starter dagens program med trist nyt - Bakkens Pjerrot har sagt op! Efter at have brugt over 2 år sammenlagt på at lægge sin sminke, så siger Bakkens Pjerrot stop, og det markerer vi. Vi får til gengæld også en SMS om, at den nye Pjerrot før var Bamse, og så er der ingen vej tilbage. Vi har også en ualmindeligt fransk pressemeddelelse med i programmet - foruden et erotisk hørespil med referencer fra bankverden, mandagsmad (nu med Mariekiks og bearnaise) OG en gang 'Det vi hører laver I selv', hvor Villads får lov til at gentage sin lyd utroligt mange gange. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:48
    Curlingklubben

    Fagligt interview og en tørlagt efterskole

    Christian passer biksen alene i dag - men som altid i Curlingklubben kunne vi aldrig DRØMME om at lade det gå ud over indholdet, der som altid skal formidles i øjenhøjde med målgruppen. Vi har derfor et tætpakket program klar til i dag. Vores universitetspraktikant Lennart har lavet et fagligt evalueringsinterview af producerende redaktør Joachim Holmgaard, som Lennart skal bruge til en opgave, og det spiller vi et par sindsoprivende klip fra. Vi skal også lege 'Bekendte kendte', høre hvordan det går på Bramming Efterskole, quizze i 'Det vi hører laver I selv', høre fredagens stykke dakkedak-musik i indslaget 'Prøliåhørhær' - og så skal Christian fortælle et par historier, han ikke har læst. Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 44:39
    Curlingklubben

    Perleplader og sexede mænd

    Christian og Maria har taget en kontaktbog med på arbejde i dag for at kunne sladre til hinandens forældre, når de opfører sig uhensigtsmæssigt. Vi skal forklare et af de dankeste memes, vi længe har set. Og så er det endelig blevet den tid på året, hvor verdens mest sexede mand er blevet kåret - og det bruger vi selvfølgelig som undskyldning for igen at lade lytterne kåre, hvem DE synes er den lækreste mand. Kenny ringer ind til 'Det vi hører laver I selv', men han kan ikke bruge dagens præmie til noget, fordi han ikke har nogen nøgler. Til gengæld har han en super fascinerende hobby. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:07
    Curlingklubben

    Minoritetsgætteri og narko i Skive

    I Skive regner politet med at sigte en virkelig stor del af bylivet - 275 mennesker - for køb af narko. Det er vildt mange, og det får os til at undre os over, om Skive virkelig er så slemt et sted. Vi læser danskernes Google-anmeldelser af Skive og læser bl.a. en anmeldelse højt fra Dennis, som det viser sig, at han gerne vil trække tilbage. Vi vil også gerne prøve en ny quiz af, som vi kalder 'Gæt en minoritet'. Og så skal vi grave efter gråt Facebook-guld, høre Christian brokke sig over plottet i sine drømme og se, om Maria var promiskuøs i 3. klasse. Patrick er med i 'Det vi hører laver I selv', og vi skal høre, om Victor stadig deltager i No Nut November. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:30
    Curlingklubben

    Talefejl og en sexet mandestemme

    Nogle ord har man bare svært ved at sige. Christian kan for eksempel ikke sige "post-apokalyptisk", og Maria kan ikke sige "blist" (og 900 andre ord). I dag laver vi en støttegruppe for folk, der har svært ved at udtale enkelte ord - og det viser sig, at dem er der helt utroligt mange af. Hør et bredt udvalg af mennesker falde over ord som "Nicaragua" og "institutionaliseret", mens vi trøster dem. Christian skal også lære at tale sexet, og så har han et par råd til hundeopdragelse. Til sidst sætter vi vores universitetspraktikant Lennart op i en nordjysk debat mod dagens folkeskolepraktikant, Victor. Thomas er med i 'Det vi hører laver I selv' fra en MEGET grim bil. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:58
    Curlingklubben

    Racerkørerrevisorens fødselsdag

    Sofus og Bastian er dagens folkeskolepraktikanter, og de er væbnet til tænderne med skarp feedback. Det kræver dog ikke specielt opmærksomme ører at høre, at den er helt galt i dag, og da først Maria forsøger sig med at lave en dato-joke, men nævner den forkerte dato, så ser det ikke lovende ud. Vi får dog både opskrifts-information i Mandagsmad, snakker med revisorer om deres drømmejobs, ser om Magtens Korridorer-tekster ville være gode som børnebog og snakker med Kristina, der laver en særlig lyd, fordi hun har en gravid hund. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 50:27
    Curlingklubben

    Dunkelnation og en klam maske

    Vi laver endnu en udgave af vores Mørkeland-konkurrent til podcastmarkedet, "Dunkelnation". Her hyggesnakker vi om folkemord, og i dag skal vi både høre om Pol Pots krigsforbrydelser i Cambodia, OG om Christian skal have and eller gås til Mortens aften. Maria har også købt en maske på nettet, og da nyheds-Lærke ser den, går nyhederne galt. Vi skal også snakke med Anders, vores 16-årige No Nut November-kriger, som er gået ind i kampen sammen med alle drengene fra hans efterskole. Det er dog svært at holde 15-16-årige fra at onanere, og det må efterskolen også sande. Vi skal også lege 'Bekendte kendte', læse historier vi ikke har læst, høre dakkedak fra DJ Lennart V og snakke med Caspar i 'Det vi hører laver I selv'. Og så har Christian fundet et lydklip med Maria...... Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:49
    Curlingklubben

    CurlingklubBØH!!!!n

    I dag er det Halloween, og Christian sender alene - derfor har han besluttet sig for, at dagens udgave af Curlingklubben skal være super uhyggelig. Mørkeland er en uendeligt populær podcast, og nu vil Christian gerne ind på true crime-markedet, så derfor starter han indslaget 'Dunkelnation', hvor man snakker om massemord på en meget let måde. Han ringer også og skræmmer lytterne (selvfølgelig med samtykke), læser uhyggelige Google-anmeldelser og har skrevet sin helt egen gyserhistorie. Vi skal selvfølgelig også høre uhyggelige parodier - og en uhyggelig lyd i 'Det vi hører laver I selv'. BØH!!! Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 40:15
    Curlingklubben

    Kviklån og mandefølelser

    Christian sender alene i dag - og når katten er ude, er musene jo som bekendt notoriske begejstrede for at danse på bordene. Christian er dog ikke så begejstret for at danse, og da slet ikke på bordene - så i stedet hygger han med lytterne det bedste, han har lært. Han giver lytterne en chance for at ringe ind og skræmme ham, han snakker med mænd om deres følelser, og han lærer vores unaturligt høje universitetspraktikant Lennart at padle. Han forklarer et Balkan-meme, og han læser historier, han ikke har læst før. Og så snakker han med Maria, men ikke dén Maria - derimod en Maria, som har ringet ind til 'Det vi hører laver I selv' og desuden arbejder med kviklån. Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 46:49
    Curlingklubben

    Hvornår må vi egentlig jule?

    Christian skal holde julefrokost i weekenden, men må ikke pynte op allerede, og hvordan holder man så en julefrokost? Det kan også være, at det slet ikke bliver til noget, for vagtplanlægger-Martin inddrager med stor sandsynlighed både Christian og Marias weekender resten af året. De har nemlig udloddet hans bolsjer til Nanna og Nanna. Der er støttegruppe for dem, der ikke er interessante nok til at komme med i Danskerbongo, gråt Facebook guld og skønne Google-anmeldelser i en Møn-edition. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:01
    Curlingklubben

    Jodling og makrølsalat

    Har DU altid gået og tænkt over, om Maria er begyndt at jodle? Om man skal spise brød til æg? Om hvor mange dårlige oste-jokes, man kan lave på 3 minutter? Og hvordan Christians afføring har været hen over weekenden? Om der findes en ret ved navn 'makrølsalat' bestående af æg, makrel i tomat og øl? Om hvor mange modeller, der findes af Hansgrohe-armaturer? Om man kan græde over mad? Nej? Det tænkte vi nok. Men lige præcis i dag handler Curlingklubben om de ting, og sådan er dét bare. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:27
    Curlingklubben

    Praktikant og BRYNJOLS!!!!

    Vi har vores første folkeskolepraktikant i lang tid på besøg. Hun hedder Ingrid, og hendes feedback til første time af programmet er ualmindeligt hård. Vi synes ellers selv, at den er gået fint, for vi har både holdt et redaktionsmøde live i radioen, leget 'Bekendte kendte' og kigget lidt i lydmappen. Ingrid er dog ikke tilfreds, og det får Christian og Maria at vide på voldsomt upædagogisk vis. I anden time af programmet ringer Brynjols ind til 'Det vi hører laver I selv' fra en perverst dårlig telefonforbindelse, og så har vores lidt ældre folkeskolepraktikant DJ Lennart V et friskt stykke dakkedak-musik med til indslaget 'Prøliåhøhær - en musikalsk lystrejse'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:43
    Curlingklubben

    Rasmus Seebach-rekordforsøg

    Dagens udgave af Curlingklubben skal nok høres med musik. Eller også skal den overhovedet ikke. Vi har kigget i P3's statistikker og set, at P3 har spillet Rasmus Seebach 996 gange. Vi elsker Rasmus Seebach, så derfor kan vi lynhurtigt se, at hvis vi bare spiller Rasmus Seebach 4 gange i dagens udsendelse, så spiller vi ham for gang nummer 1000. Men når nu man er i gang, så kan man ligeså godt spille nogle flere Seebach-sange, og derfor er første time af Curlingklubben i dag det, man vil kalde for 'musikalsk enormt uvarieret'. Vi læser også en bager-pressemeddelelse højt, snakker om spoiler-regler og kommunikerer med musik. Og så laver vi selvfølgelig parodier og 'Det vi hører laver I selv'! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:40
    Curlingklubben

    Sygdomsteater og dårlig attitude

    Når Maria kan mærke, at hun er ved at blive syg, så tager hun klunset tøj på og går på arbejde uden makeup, så andre kan se, at hun ikke har det godt. Det synes Christian virker fuldstændig vanvittigt, for hvorfor skulle andre ikke tro på, at man er syg, når man siger det? Vi undersøger det - og har god stemning i dagens program indtil cirka klokken 15, hvor det hele tager en drejning, og sympatien vender på grund af, at Danskerbongo er nogle stikkersvin. Tobias redder dog det hele, da han ringer ind til 'Det vi hører laver I selv' og forsøder dagens udsendelse med sit elskværdige væsen og sin helt utroligt dumme lyd. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:44
    Curlingklubben

    Rubjerg Knude Fyr og Christians bryllup

    Curlingklubben dækker flytningen af Rubjerg Knude Fyr LIVE i programmet - det har vi set frem til længe, men det forholder sig desværre sådan, at de bliver færdige med flytningen af fyret længe før tid. Det kommer naturligvis til at gå ud over programmets indhold, men så er det godt, at Christian kan redde udsendelsen med nyheden om, at han skal giftes. Desværre gør det Maria psykotisk og kommer derfor igen til at gå ud over programmets indhold. Stefan ringer ind til 'Det vi hører laver I selv' og laver en lyd med en dejskraber. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 52:26
    Curlingklubben

    Mad, hovedregning og lækre børn

    Curlingklubben er tilbage efter efterårsferie. Vi starter ud med en gang mandagsmad, hvor Jakob fortæller om en fransk inspireret ret med lam i dildsovs med rejer, og Gunnar forsøger at få Christian og Maria overtalt om, at mazarintærte med skinkeost er lækkert. Derudover er Maria blevet lidt lun på en ung sanger og prøver at få Christians accept - uden held. Vi skal også forsøge at regne om Maria er blevet snydt på en kaffebar, og smage på en souvenir, som vores universitetspraktikant har taget med hjem fra Norge. Sidst men ikke mindst forsøger Lukas fra Esbjerg at lave en lyd i 'Det vi hører laver I selv', mens han har gemt sig i en bil. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 45:33
    Curlingklubben

    Ferie-stress, fedme og en fræk Joker

    Christian vil lave et forum for tykke mennesker, der kan snakke om den nye film 'Fatfront'. Det går dog ikke så godt med at få relevante stemmer ind i debatten, og Maria afbryder også hele tiden. Til gengæld skal vi også lege 'Bekendte kendte', hvor vi ENDELIG får styr på, hvordan det er, at Katrine kender Jakob Kjeldbjerg. Vi skal også snakke om, hvorvidt Jokeren er fræk (altså ham fra filmen, ikke den danske rapper) og om efterårsferie-stress. Anders ringer ind til 'Det vi hører laver I selv' med, hvad der nok er den dårligste lyd, vi har haft hidtil. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:07
    Curlingklubben

    Pasta lige på naturen!

    I Italien bøvler de meget med skrald på Amalfi-kysten. Her i Curlingklubben bøvler vi meget med, at vi rigtig godt kan lide at lave italienske ordspil i vores frokostpauser, så nu slår vi pjalterne sammen og ser, hvor mange dumme ordspil, man kan få ind i en nyhed om skrald på Amalfi-kysten. Maria har ikke set porno, siden hun så det første gang sammen med Christian, og i dag finder hun mod til at fortælle Christian, hvorfor hun stadig ikke kan se porno. Derudover skal vi høre lytternes parodier, historier vi ikke har læst og lege 'Det vi hører laver I selv' med Frederik, der ødelægger en hel dessert for at være med i radioen. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 48:01
    Curlingklubben

    Stjernetegnsporno, halloween-stemning og breaking i kongehuset

    BØH! Det er blevet oktober, så nu skal der gyses helt frem til halloween. Christian og Maria går all-in og lader sig simpelthen skræmme i radioen i dag. Uha! Heldigvis byder oktober også på porno skræddersyet præcis til dit stjernetegn, som vi ellers gik og manglede. Den står selvfølgelig også på, det vi hører laver I selv. Der er gråt Facebook-guld, der nærmest aldrig har været så gråt. Der er kronprinsenyt, og så finder vi også ud af, hvor man egentlig må klippe negle. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:20
    Curlingklubben

    Mislykket selvrealisering og serier

    I dagens udgave af Curlingklubben skal vi have afgjort, hvornår man selv må se videre på en serie, man ellers ser med sin kæreste - for nogen gange er den anden part altså bare for doven med at se videre. Stefan fra Go' Morgen P3 er ude for at gå 100 kilometer på 24 timer, og det får os til at snakke med lyttere, der har gjort en ting i virkelig lang tid, men ikke rigtig lært noget af det. Vi skal også snakke om Bornholm, for det er åbenbart Europas næstbedste ferieø ifølge et rejsemagasin - men hvad synes danskerne egentlig selv? Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 39:08
    Curlingklubben

    Gluten, laktose og prut-rejer

    Mandagens udgave af Curlingklubben er på en eller anden måde blevet et madprogram. Det er i hvert fald tæt på, for vi skal både snakke om en absurd dovent betitlet bog om glutenintolerence, laktoseintolerence og nogle meget ulækre asiatiske rejer. Vi skal også lige diskutere sexede Halloween-kostumer, og hvad Christian skal lave på Kulturnatten. Og så har vi fundet vores tidligere universitetspraktikant, den fynske kleptoman Lasse G, optræde i en helt ny (og bekymrende) sammenhæng... Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 47:20
    Curlingklubben

    Vi sparker opad

    I Folketinget er Jakob Ellemann-Jensen kommet til at drille et af de andre folketingsmedlemmer. Det er fordi, han er kommet til at "sparke nedad", som det hedder. Heldigvis kan Christian og Maria lære Jakob at sparke opad - endda ved at bruge dem selv som eksempler. Vi skal også se, om man kan blive hypnotiseret til at få en orgasme, vi skal se på om videnskaben er woke - og så er der kæmpe fredagsstemning med et kig i lydmappen, historier vi ikke har læst, og selvfølgelig også 'Det vi hører laver I selv' med digteren Sami, der rimelig meget kommer til at afsløre, hvilken lyd han laver. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:54
    Curlingklubben

    Delt prævention og sponsoreret indhold

    Det er torsdag i Curlingklubben, og Christian er tilbage! Udover det ophidsende stykke personalenyt, så skal vi selvfølgelig også lave torsdags-parodier - og niveauet er usædvanligt højt i dag. Vores ukristeligt høje universitetspraktikant Lennart har taget et stykke dakkedak-musik med til os, fordi han forlader os til fordel for Lofoten i Norge i den næste uges tid. Vi skal også vurdere, om en kontroversiel Steff Houlberg-reklame er sjov, vi skal spotte sponsoreret indhold - og så skal vi snakke, om man egentlig skal splejse prisen for prævention, hvis man er et par? Og så skal vi have Emil med i 'Det vi hører laver I selv'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 36:54
    Curlingklubben

    Mandefald igen...

    Først var Maria syg, så var den vikarierende producer syg, og nu er Christian Bonde syg. Det er med andre ord mor-Maria, der har skilsmissebørnene i dag. Programmet byder bl.a. på mandagsmad, en god portion optimisme til vores generation, der nok skal arbejde, indtil vi dør. Så står den også på transport og anmeldelser, når vi både skal have en nordjysk anmeldelse af Københavns nye Metro Cityring og bringer Google-anmeldelser fra Ærø, fordi Ærø-færgen ikke sejler i dag. Vært: Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:57
    Curlingklubben

    Ave Maria er tilbage!

    Sygdommens mørke tåge er lettet over Curlingklubben, og Maria er tilbage. Det fejrer vi med jeres fantastiske parodier undtagen Hugo-parodierne. I det gastronomiske hjørne er en sur og (selvfølgelig også) fransk kok ved at gå ned med flaget pga. en mistet Michelin-stjerne. Vi løfter sløret for mysteriet (?!) om, hvorvidt det hed Anna og Lotte eller Lotte og Anna. Så skal vi også lige se lidt på, hvilke få ting der egentlig gør Christian småbitter. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:19
    Curlingklubben

    Livstegn fra Maria

    Maria er syg, og Christian sender alene for tredje dag i træk, men ringer til Maria i dagens program, for at nusse lidt om hende, med gode tips fra 'Alt For Damerne'. Heldigvis er universitetspraktikanten Lennart klar til at videreføre sin radiouddannelse, hvor den i dag står på kunsten at lave et lækkert SMS-indslag. Du kan glæde dig til en god samtale mellem Sebastian og Niklas, historier vi ikke har læst, og en omgang "Det vi hører laver I selv", der tager os på en fantastisk ornitologisk rejse. Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 41:31
    Curlingklubben

    Mandefald

    Maria er stadig syg, og producerende redaktør på Curlingklubben, Joachim Holmgaard, er stadig på turné i Tyskland - så Christian står ved roret selv. Som erstatning for Joachim Holmgaard blev Curlingklubben i gårsdagens udsendelse forstærket af Mads Gundersen, men han er desværre også blevet syg. Dagens udgave af Curlingklubben bliver derfor sendt af et såkaldt "skeleton crew" - og det betyder også at universitetspraktikant Lennart får chancen for at skinne, når han skal lave lytterinvolvering. Et indslag som primært kommer til at handle om folks højde. Vi beklager på forhånd. Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 41:31
    Curlingklubben

    33% prisvindende radio

    Curlingklubben har vundet radiopriser i weekenden, så stemningen er euforisk, hvis ikke det var fordi, at holdet simpelthen er blevet amputeret. Maria er syg og producerende redaktør Joachim er på turné, så Christian kører solo. Den står på mandagsmad med gastronomiske indspark til din hverdag, hvor du i dag kan blive klogere på sildelagkage og alternativer til almindelig tomatsuppe. Så forsøger vi os med lidt musikformidling af bedste skuffe med personlige indspark fra lytterne, som dem man får ovre på P4. Vi skal selvfølgelig også have noget gråt Facebook-guld, historier vi ikke har læst og den store satsning "De vi hører laver I selv". Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 42:39
    Curlingklubben

    5 x Hugo på Hovedbanegården

    Det er vores sidste sender fra Københavns Hovedbanegård, og den er et sandt festfyrværkeri. I hvert fald indtil vi skal lave torsdags-parodier, for den går helt galt igen. Vi bliver oversvømmet af Skærmtrolden Hugo, og det giver et ubehageligt traume, der bliver vækket til live igen og igen i løbet af udsendelsen. Vi skal ellers også indrømme, at vi har været i blackface, vores praktikant Lennart skal spille et stykke ædelt dakkedak for os i indslaget "Prøliåhørhær - en musikalsk lystrejse ved DJ Lennart V", og så skal vi både kigge på gråt Facebook-guld og Google-anmeldelser af Tivoli og Rådhuspladsen. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:13
    Curlingklubben

    Live fra Hovedbanegården, dag 3

    I går fik vi nogle ubehagelige SMS'er. Vi snakkede om, at Christian har fået nyt toilet, så Maria syntes, at han skulle glæde sig til at være den ALLERførste, der kommer hjem og laver pølser på det. Desværre skrev en række håndværkere ind til os, at håndværkeren, der havde sat toilettet op, formentlig allerede har 'indviet' det, så vi prøver at finde ud af, om det i virkeligheden er en ting. Vi kigger også på flere Google-anmeldelser, teater-etikette og pitches til TV-serier, hvor folk boller i Marias lejlighed. Rasmus ringer ind til 'Det vi hører laver I selv', og det virker som om, at han ikke rigtig ved hvad hans job er. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 39:56
    Curlingklubben

    Live fra Hovedbanegården, dag 2

    Vi sender stadig live fra Hvoedbanegården i København, fordi P3-studiet derhjemme er ved at blive bygget om. I dag prøver Maria at få Christian til at slå rekord i antallet af donuts, han kan spise. Vi kigger også på flere Google-anmeldelser fra Hovedbanegården og laver en mislykket støttegruppe for folk, der er kede af, at dem fra Årgang 0 er blevet voksne nu. Vi skal også snakke lidt om toiletter, en alternativ Nobel-pris og motion. Og så lærer vi, at Curlingklubben som radioprogram gør sig rigtig dårligt på skrift. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 39:36
    Curlingklubben

    Live fra Hovedbanegården, dag 1

    Ligesom resten af P3 sender Curlingklubben også fra Københavns Hovedbanegård de næste par dage. Derfor kommer vi også til at snakke om dengang, Maria var emo og hvor man mødtes 'under uret' for at tage hen i Kongens Have og drikke alkohol med pæresmag. Christian kommer også til at kigge lidt på donuts - måske fordi vi har lavet indslaget 'Mandagsmad', hvor danskerne kan melde ind med deres lidt alternative opskrifter, så vi kan blive inspireret. I dag ringer Rosa ind og deler opskriften på.... "Bearnaisepasta med medisterbåde". Vi skal også kigge på Google-anmeldelser af en McDonalds - og så ringer Tilde ind med en lyd, vi skal gætte i 'Det vi hører laver I selv'. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:17
    Curlingklubben

    Grød-finale og fredagsstemning

    Så er vi nået til Curlingklubbens første, sidste og eneste fredags-udgave i september! Det fejrer vi med klassiske fredags-ting som 'Bekendte kendte' og et lille kig i lydmappen. Vi får en juleelsker med i 'Det vi hører laver i selv', vi får omsider afgjort den alt for lange saga om opskriften på karamelsovs, som Maria har piratkopieret - og så kommer vores 18 meter høje universitetspraktikant Lennart ind i studiet og præsenterer også for et stykke feinschmecker-musik i det spritnye indslag "Prøvliåhørhær - en musikalsk lystrejse ved DJ Lennart V". Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:09
    Curlingklubben

    Prosit og kartofler

    Sagaen om opskriften på karamelsovs, som Maria har piratkopieret fra en opskriftsbog på en restaurant, fortsætter. Nu har folk kontaktet hende og tilbudt at sende opskriften - men Christian holder fast i advokatens dom. Vi skal også have afgjort, hvad der er den bedste måde at lave kartofler på - og så laver vi både torsdags-parodier og 'Det vi hører laver I selv'. Christian bliver endnu en gang testet i sin viden om Beatles, og så skal vi også lige have diskuteret, om man siger 'prosit', når fremmede nyser i offentlig transport. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:09
    Curlingklubben

    Jura-hjælp og pumpkin spice

    Forleden fortalte Maria om, at hun har taget et billede af en opskrift i en bog, der lå fremme på en restaurant. Det føltes lidt skamfuldt, men i dag har vi fået en juraprofessor til at fortælle, om det overhovedet er lovligt. For hvis det er ulovligt, så kræver Christian, at Maria sletter billedet fra hendes telefon. Vores absurd høje praktikant Lennart skal give en anmeldelse af en Pumpkin Spice Latte, som altid er en af efterårets helt store ting. Vi skal også høre nogle børn, hvad de har med i madkassen - og så ringer Freia ind og laver en MEGET detaljeret lyd. Hun spiller i øvrigt også Sims. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 44:11
    Curlingklubben

    Christian passer butikken

    Christian styrer Curlingklubben helt alene i dag, for Maria er blevet syg. Og når hønsene er ude, så danser kattene på bordet eller sådan noget. Så derfor mander vi rigtig igennem i første halvdel af programmet - men fordi det er 2019 og ligestilling er vigtigt, så skal vi også lige have kvinder til at fortælle lidt om deres fødsler, så indholdet bliver balanceret. Christian skal også prøve at lave sit første følelsesbårne "rant" i programmet, fordi det plejer at gå så godt, når Maria gør det. Vi skal også kigge efter gråt Facebook-guld, lege 'Det vi hører laver I selv' og lære vores tårnhøje praktikant Lennart at padle i en hårdkogt, testosteronbåret, men alligevel afbalanceret, udgave af Curlingklubben. Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 42:23
    Curlingklubben

    I HELT ny udgave

    Så er vi tilbage med en revolutionerende ny udgave af Curlingklubben! Vi løfter sløret for vores HELT nye quiz-afløser for 'Det man hører er man selv'. Lytterne deler nogle af deres mest....... Utraditionelle opskrifter med os. Maria har gjort noget slemt i en grødbutik, vi laver radio til de søvnige lyttere - og så starter hele denne nye æra af Curlingklubben lidt skævt, fordi Christian og Maria bliver fanget i en hypotetisk diskussion om, hvem der egentlig er frontfiguren i Curlingklubben. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:08
    Curlingklubben

    Feedback fra lytterne

    Dette er ugens sidste udgave af Curlingklubben, for resten af ugen tager vi i sommerhus sammen og finder på nye idéer til programmet. Men det ville vi selvfølgelig ALDRIG gøre uden at høre fra jer lyttere først - så vi får både feedback på dårlige ting ved programmet og nye idéer fra jer alle sammen. Vi interviewer også vores perverst høje universitetspraktikant Lennart om, hvordan det er at være så høj. Han er virkeligt høj. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:28
    Curlingklubben

    Brugt-grænser og at bo sammen

    Maria har lejet sin lejlighed ud på Airbnb i hele september, så folk kan bolle hjemme i hendes seng. Men det betyder også, at hun nu bor med sin kæreste - og er bekymret for, om de laver nok ting sammen. Der er Christian heldigvis ret beroligende. Vi skal også snakke for danskernes grænser for at købe brugt, vores egne grænser for at købe brugt, og så skal vi forbi DBA for at se, hvad folk egentlig er villige til at sælge. Vi skal også have gode spørgsmål og potentielt dårlige svar - og så skal Kathrine være med i 'Det man hører er man selv', hvis hun ellers kan stoppe med at snakke.... Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:40
    Curlingklubben

    DJ-udfordringer og en kirkeanmeldelse

    Christian og Maria skal snært være DJ's sammen til en privatfest. Det er lidt et problem, for de vil noget helt forskelligt rent musikalsk. Derfor kommer vores praktikant og INTERNATIONAL DJ, Lennart V, ind i studiet og hjælper lidt. Vi skal også lege bekendte kendte, snakke om menneskets mørbrad og snakke om, hvordan Maria skal håndtere, at hun skal være fuld sammen med sin kæreste i aften. Kristian ringer ind til 'Det man hører er man selv', og han ender med at give os en anmeldelse af Rind Kirke lidt uden for Herning. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 36:30
    Curlingklubben

    Nøgenbilleder og O'ENSE BADGERS!!!

    Christian er blevet sur over priserne på honning, og han tror at det har noget at gøre med, at han i virkeligheden er sur over priserne på smør. Vi snakker om, at en ny idiot har videregivet nøgenbilleder uden samtykke. Vi skal også forbi en præstemeddelelse, en side 9-pige med grisehat på og en masse væddeløbsheste. Og så skal vi selvfølgelig både høre lytternes parodier og forbi 'Det man hører er man selv', hvor Dan ringer ind og blærer sig med sit amerikanske fodboldhold. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:47
    Curlingklubben

    Christians voksenven

    Christian tror, at han er i gang med at få sig en ny ven. Men han er noget ældre end Christian, og derudover bor han lidt langt væk. Og så er Christian bange for, om han virker desperat, hvis han skriver først. Det prøver vi at løse, men det er svært, for Christian bliver underligt musset, når vi taler om det. Vi har også opfundet et helt nyt og spritoriginalt indslag, vi kalder for "fuldstændig ene om en holdning", men som alt andet nyt, vi prøver af, så får det en hård modtagelse. Vi skal selvfølgelig også lave 'Det man hører er man selv' - og så er den simpelthen gal med falske reklamer på nettet igen! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:56
    Curlingklubben

    Voksensitting, pølser og lækre damer

    Marias søster er taget på højskole, og derfor begynder Marias forældre at skrive til hende, når den ene forælder skal være alene hjemme. Det er som om, at de gerne vil voksensittes. Men hvad skal man lave til voksensitting? Og er det ligesom med børn? Christian ender med at forsvare en liste over verdens lækreste damer, og så er der store pølsenyheder fra Tyskland. Vi skal også snakke med dovne børn - og så ringer Jonas ind og skal gætte, hvad han er. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 37:35
    Curlingklubben

    Grill-krig, bekymringer og en.... Storker

    De står på hver deres banehalvdel. De er klar til kamp. Og i Curlingklubben lader vi dem afgøre det én gang for alle: Hvad er bedst - gasgrill eller kulgrill? Vi lader slaget stå, men det tager en drejning og kommer til at handle om vegetarpølser. Vi skal også have gode spørgsmål og potentielt dårlige svar, Google-anmeldelser af Faxe og omegn, gråt Facebook-guld og et hørespil med en gigantisk far-joke indbygget til sidst. Hanne ringer ind til 'Det man hører er man selv'. Hun spiser is, hendes kæreste Johnny er lækker, men hun har det straks sværere med at gætte lyde, hvilket gør hendes forudsætninger for at lykkes ret ringe. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 38:59
    Curlingklubben

    Fifty shades of grus

    Det er fredag, og det betyder 'Bekendte kendte'! Vi skal også snakke om sexchikane og hvad for noget musik, der skal spilles, lige før vi dør. Vi tager et kig ned i vores lydmappe, og så sender vi vores nordjyske praktikant Lennart ude i verden for at anmelde en ny plads. Jonas ringer ind til 'Det man hører er man selv' og udmærker sig ved selv at kunne sige utroligt mange lyde. Det er selvfølgelig flot, men gør det ham til en god deltager? Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 38:33
    Curlingklubben

    SMS-fest

    Siden, vi er kommet tilbage fra sommerferie, er mængden af SMS'er, vi får ind, blevet lidt mindre. Og vi savner dem simpelthen så meget. Så i dag laver vi en gigantisk SMS-fest i Curlingklubben, hvor man kan skrive ind om alt fra, hvis du engang har været syg, til hvis du godt kunne tænke dig at have en ven en gang. Vi skal også lave torsdags-parodier, men Christian og Maria bliver til deres store overraskelse overrendt af Skærmtrolden Hugo. Agnes ringer ind til 'Det man hører er man selv' og bliver jævnt skuffet over at finde ud af, hvad hun egentlig er. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:09
    Curlingklubben

    Er man det man hører selv??

    Christians Google Home-system har aflyttet ham, og de lydfiler frigiver han nu meget ærligt i Curlingklubben. Slagelse Kommune vil lade børn og unge have indflydelse på børn- og ungepolitik, og derfor laver vi et forsøg og snakker med børn om politik. Det går præcis lige så dårligt, som man kunne frygte, at det ville. Men det går stadig ikke lige så dårligt som Curlingklubbens nye faste element, 'Det man hører er man selv', der er blevet offer for en ganske hård kritik. Og dagens deltager Cecilie forstår heller ikke konceptet helt. Derudover skal det også vise sig, at Cecilies manglende viden om fugleriget giver hende et stort handicap i dagens udsendelse. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:08
    Curlingklubben

    Buko-ost som dip????

    En reklame har jagtet Christian siden sommerferien. Det er en reklame for Buko-ost, hvor der sidder et par gutter og dypper grøntsagsstænger i Buko-ost, som om det var en helt normal ting. Men er det det? Vi beder Buko-dyppere om at ringe ind og bliver voldsomt overraskede. Vi prøver også selv at dyppe i Buko, og der bliver vi også overraskede. Men måske ikke så positivt. Vi ser på Google-anmeldelser af Grønland, snakker om tis og madspild, og så hilser vi på vores nye praktikant, Lennart. Stinna ringer ind til 'Det man hører, er man selv', og hun ved utroligt meget om middelalderhatte. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:04
    Curlingklubben

    Kandis, fest og at tale med sig selv

    Når Maria er alene hjemme, taler hun højlydt med sig selv og lader som om, at hun bliver interviewet af Oprah. Det synes Christian er det mærkeligste i hele verden, og derfor beder vi lytterne om at ringe ind, hvis de gør det samme. Jesper og Frida efterlader Christian uden ord. Vi skal også snakke om, at Kandis måske i virkeligheden er super art, og hvordan man skal gøre, hvis man er til fest og ikke rigtig kender nogen. Og så er det mandag - hvilket betyder, at vi skal have gode spørgsmål og potentielt dårlige svar. Robert ringer også ind og skal prøve at gætte, hvad han er - men dagens lyd er voldsomt svær. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:59
    Curlingklubben

    Puttefest, jader og bekendte kendte

    Det er fredag i Curlingklubben, og derfor skal vi selvfølgelig også lege 'bekendte kendte'. Og denne gang skal vi både forbi Walt Disney og Steffen Brandt. Vi skal også snakke om puttefest, Prins Henriks jader, pranks og hvordan vi bedst tager imod vores nye praktikant, Lennart fra Aalborg, som er DJ. Vi skal også se på historier, vi ikke har læst, og så skal Andreas finde ud af, hvad han er i 'det man hører, er man selv'. Alt sammen i en udgave af Curlingklubben, hvor vi stadig prøver at finde den rigtige grimasse til, at vi spiller vores producerende redaktørs musik i radioen. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 37:14
    Curlingklubben

    Løgn, parodier og gætteleg

    Maria har fået spærret sit kort, og hun fortæller Christian hvorfor. Det er torsdag, så vi skal også have parodier fra lytterne - vi snakker om at lege gætteleg med sin kæreste, tegn på at man lyver, og så er det tid til endnu en omgang 'Det man hører, er man selv'! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 36:51
    Curlingklubben

    Ny quiz, nye mennesker, ny Lady og Vagabonden

    Omsider en omgang Curlingklubben, præcis som du kender, elsker og husker det. Live hjemme fra studiet i DR Byen i glade og trygge rammer. Der er lige et par ting i studiet, der ikke virker, men dem fikser vi. P3 har fokus på frisind og sex i denne uge, så vi spørger lytterne, hvad de tænder på. Desværre er der primært et barn, der har ringet ind. Og han tænder på fødder. Vi skal også grave efter gråt Facebook-guld, afprøve vores nye, faste quiz, snakke om Lady og Vagabonden og meget andet godt! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:40
    Curlingklubben

    Live fra Smukfest! vol 4

    Det er blevet lørdag, og det betyder at det er sidste dag Curlingklubben sender live fra Smukfest. Vi har Dodo & The Dodos til at spille i baggrunden, og vi anmelder festivalmad og får østjyske ferietips af far Jørn. Christian og Maria får hjælp til emner at tale om, så de ikke skal udsættes for akavet stilhed på hjemturen. Derudover får vi en musikanmeldelse, fejrer en lytters jubilærum og opfører et Smukfest hørespil. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:56
    Curlingklubben

    Live fra Smukfest! vol 3

    Det er fredag, og Curlingklubben sender stadig fra Smukfest. Johnny Madsen giver koncert i baggrunden. Vi skal anmelde festivalmad igen, og Christian har valgt at anmelde præcis de samme pomfritter, som han anmeldte i går. Vi anmelder også en Calvin Harris-koncert, får turisttips til Østjylland af far Jørn og fejrer en lytters jubilæum. Og så giver vi potentielt dårlige svar på gode spørgsmål i en festival-udgave. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 46:43
    Curlingklubben

    Live fra Smukfest! vol 2

    Vi sender stadig live fra Smukfest, og i dag kommer der simpelthen et skybrud midt i udsendelsen. Indpakket i presenning læser vi Google-anmeldelser af Skanderborg og omegn, hører far Jørns turisttips til Østjylland, anmelder pomfritter og hører fra Frank, der har et jubilæum, der ikke rigtig er hverken et jubilæum eller noget at fejre sådan helt gevaldigt. Det synes Frank vist heller ikke selv. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 2:58:37
    Curlingklubben

    Special

    Christian Bonde og Maria Fantino gennemgår top 100 af "Det sjoveste nogensinde".

    Underholdning
  • 48:41
    Curlingklubben

    Vinderen af Det Sjoveste Nogensinde!

    Curlingklubben går ud med et brag på det sidste program inden sommerferien! Christian og Maria kårer vinderen af Det Sjoveste Nogensinde, reporter-Saga er taget på studenterkørsel, lytterne ringer ind med en tung stjerneparade af bekendte kendte, og så leverer Maria en tårepersende karaoke-version af "Se Venedig og dø". Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 43:22
    Curlingklubben

    Parodier, sloganservice, et forsvundet telefonnummer og en barmhjertig samaritaner

    Maria har prøvet at gøre noget godt for et andet menneske, men det gik ikke, som hun havde håbet på. Så er der selvfølgelig parodier, fordi det er torsdag. Og så kårer vi 2. pladsen i Det Sjoveste Nogensinde... med den lille hage, at producerende redaktør på Curlingklubben, Joachim Holmblad, har smidt telefonnummeret til vinderen af 2. pladsen væk, og han er desværre taget på Tinderbox Festival i Odense. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:24
    Curlingklubben

    Christian sender alene

    Christian er alene i studiet, fordi Maria skal se sin kæreste blive kandidat. Derfor ser han en unik chance for at lave en ekstraordinær støttegruppe, for alle der i går på arbejde opdagede, at de har fået en enorm uforudset udgift til deres lejlighed, grundet at den tidligere ejer ikke har vådrumssikret badeværelset og som på vej hjem fra arbejdet også punkterede på cykel. Der er ikke rigtig nogen, der ringer ind, men Christian får virkelig lettet sit hjerte. Vi afslører det tredjesjoveste nogensinde - og laver studenterbannerslogans til Augusta, som virkelig ikke er specielt imponeret, og som desuden er ude på at begå et karaktermord på sin matematiklærer. Vært: Christian Bonde.

    Underholdning
  • 40:43
    Curlingklubben

    Grimme kæledyr og gaveforslag

    Vi laver en støttegruppe for alle dem, der har et grimt kæledyr, og det viser sig, at den virkelig falder på et tørt sted. Vi hører om en ål, der ligner et oppustet kondom og om en mand, der har en kat med Downs syndrom, der savler virkelig meget. Vi hører også lytterne om gaveforslag til en person, som bliver færdig med sin uddannelse. Og så skal vi selvfølgelig også høre et highlight fra det sjoveste nogensinde og hjælpe med at lave nogle slogans til studenterbannere. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 42:00
    Curlingklubben

    Vi tager vores kroppe tilbage!!!

    En skræmmende trend har spredt sig, hvor folk hacker sig ind på hospitalers IT-systemer for at finde info på mennesker, som de kan afpresse. Det synes vi er mega ulækkert, og derfor tager Christian og Maria deres kroppe tilbage ved at fortælle om deres seneste lægebesøg. Det er egentlig et meget smukt koncept, men det bliver ret meget ødelagt af, at Christian har været utroligt meget til lægen med nogle utroligt ulækre ting. Vi sætter også gang i vores produktions af slogans til studentervognsbannere - og så fejrer vi, at der er præcis et halvt år til juleaften! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 39:41
    Curlingklubben

    Brugerundersøgelser og bekendte kendte

    Dagen er kommet - vi tager imod historie nummer 100 i Det Sjoveste Nogensinde. Det betyder også, at det er allersidste gang, vi laver det. Vi laver en brugerundersøgelse, og det viser sig, at der er mange lyttere, der godt lige kunne have ringet ind lidt FØR den sidste dag og fortalt os, at de ikke var fans. Vi skal også lege bekendte kendte, og denne gang skal vi bl.a. forbi en vaskeægte Hollywood-stjerne, nemlig Nicolai Coster-Waldau! Vi graver efter gråt Facebook-guld, tjekker Musikchefens private playliste - og så bliver det altså Emil, der kommer med det sidste bud nogensinde på det sjoveste nogensinde. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:29
    Curlingklubben

    Japansk interview

    Det er en helt særlig dag i Curlingklubben - for vi skal lave et internationalt interview! Lyt med, når vi har en banebrydende samtale med Japans bedste autolakerer, 20-årige Masaya Yagisawa - eller, vi skal i hvert fald have en samtale med hans tolk. Og en dansker, der hedder Jens, der blander sig midt i det hele med et musikønske. Vi skal selvfølgelig også høre lytternes bedste parodier - og så skal vi både snakke om spændende tøj, og om man skal svare på sine venners spørgeskemaer. Ralf ringer ind til det sjoveste nogensinde, og han er fætter til ret mange. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 37:51
    Curlingklubben

    Singlevennegruppe og en hjemmefødsel

    Vi vil lave en venne-dating-service for singler, som IKKE søger en kæreste, men bare en ven. Men fucker det fuldstændig op, og derfor ender vi med at sætte en 19-årig til at snakke med et 11-årigt barn. Og så er det, at det begynder at blive farligt. Vi skal også snakke om facere, hvornår man må sige "god sommer" og om forskellen på sarkasme og ironi. Signe ringer ind med et bud på det sjoveste nogensinde, og vi skal simpelthen høre om livets mirakel: en hjemmefødsel. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:28
    Curlingklubben

    Kødspisende vegetarer og Bjarke Ingels

    Stjernearkitekten Bjarke Ingels har tegnet en kæmpestor park, der skal ligge lige foran Tivoli i København - og det er folk ved at falde i svime over. Men hvad synes de rigtige danskere egentlig om de bygninger, som Bjarke Ingels har tegnet? Vi kigger på Google-anmeldelser af Bjarke Ingels-tegnede bygninger, og de er ikke positive. Vi laver også en støttegruppe for vegetarer, der er kommet til at spise kød, mens de har været fulde, og så finder vi på nye lyde til elbiler. Trine har et bud på det sjoveste nogensinde, der foregår på Rødby-Puttgarden-færgen, og så ser det jo godt ud. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 41:10
    Curlingklubben

    Barnaby, hund og kat

    Efter et hæsblæsende seminar er Curlingklubben tilbage, og vi er totalt inspirerede! Derfor skal vi lave nye, banebrydende ting i radioen som "gode spørgsmål, potentielt dårlige svar", husmorråd og "det grå Facebook-guld". Mmmmh, hvor det varmer at lave noget godt og trygt. Vi skal også snakke om hjulspin og et lejlighedskompleks til hundeejere. Johnny ringer ind, og hans bud på det sjoveste nogensinde splitter Christian og Maria, men lytterne ser ud til at have valgt side. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 37:42
    Curlingklubben

    Fræk Tintin, parodier og gråt Facebook-guld

    Torsdag i Curlingklubben betyder, at vi skal høre parodier - og vi kommer vidt omkring i dagens udgave. Hør alt lige fra Gollum og en ustyrligt doven Jørgen Leth til Fedtmule! Nogen har også ødelagt Tintin ved at udstille ham sammen med frække symboler. Vi finder ud af, at hvis man læser titlerne på de gamle tegneseriehæfter, så kan de faktisk næsten alle sammen misforstås. Vi skal også grave efter gråt Facebook-guld, høre historier vi ikke har læst og høre Mys bud på det sjoveste nogensinde, som lyder dybt forfærdeligt. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:53
    Curlingklubben

    Falske profiler og frække mænd

    Christian og Maria kryber til korset og indrømmer, at de begge to har haft falske profiler på nettet. En gruppe meget kåde kvinder ringer ind og fortæller hvad deres mænd gør, som bare kan få dem helt oppe i stødet. Jans bud på det sjoveste nogensinde er usædvanlig langt - men det er også usædvanligt velfortalt. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 40:22
    Curlingklubben

    Jobs og pølser

    Liberal Alliances nye leder hedder Alex Vanopslagh og er "kun" 27 år - derfor har en tv-station interviewet hans mor, og hun synes ikke, at han skal være politiker. Vi kender godt følelsen af, at ens forældre ikke helt støtter op om ens drøm, og derfor laver vi en støttegruppe for alle, der føler det samme. Vi hører bl. a. fra Jepper, der er opfinder og har fundet på en elastik til en trampolin - og det fatter hans forældre ikke helt. Vi skal også lære, hvor lang tid der skal gå fra, at man har lavet pølser på toilettet, til at det er okay for håndværkere at komme ind og lave noget. Ellen ringer ind med et bud på det sjoveste nogensinde og giver os et indblik i, hvornår hendes far laver pølser. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 37:28
    Curlingklubben

    Airbnb-sex og Prins Joachims fødselsdag

    Dagens program byder på mange spørgsmål, og også et par svar. Boller folk i Marias lejlighed? Har Prins Joachim været en god dreng, og hvad går han i grunden og lytter til? Der er nyt i alle sagerne, og selvfølgelig også 'Bekendte kendte' og Tinas bud på det sjoveste nogensinde. GOD PINSE! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning
  • 37:12
    Curlingklubben

    Netdoktor, lyvende mænd og parodier

    Det er torsdag, så vi skal høre lytternes parodier. Og der bliver vi fuldstændig lamslået af Ronni, der ringer ind og laver en perfekt Ole Thestrup. Ole laver dog en utroligt doven Rasmus Paludan og får os ned på jorden igen. Og så kan vi ellers komme videre med et program, der diagnosticerer Maria med både kræft og en akut blodprop, undersøger hvor meget mænd lyver og taler om frygten for at blive forældre. Christian har et bud på det sjoveste nogensinde, der VIRKELIG lyder som en joke, og den minder os om, hvor sjov vores rangliste egentlig er blevet efterhånden. Kæft, hvor er I fede! Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

    Underholdning