Live kanaler

Verden ifølge Gram

- udsyn med personlighed og perspektiv. Vært: Steffen Gram.

Nyheder & Aktualitet

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 54:20
    Verden ifølge Gram

    Merkels historiske kovending

    Konsekvensen af corona-krisen er så alvorlig, siger Angela Merkel, at hele EU's eksistens er truet. Derfor gør Merkel op med årtiers tysk sparepolitik - og lukker op for den tyske pengepose. Få måneder efter Merkel var afskrevet som kansler, kan hun blive kansleren, der i de kommende måneder kan redde det europæiske sammenhold - med opbakning hjemme i Tyskland. Gæster: Ole Ryborg, Michael Reiter og Bo Lidegaard. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:24
    Verden ifølge Gram

    Paraderne falder - og pandemien tager til

    "Vi står over for mit værste mareridt", siger USA's Anthony Fauci, USA's førende epidemiolog, om Covid-19, mens frygten fortoner sig, og folk håber, at pandemien bare forsvinder. Det gør den ikke. Den tager til ude i resten af verden. Vi står fortsat foran de økonomiske konsekvenser. Vi har stadig ingen vaccine. Men er verden parat til næste pandemi? Gæster: Lone Simonsen, Martin Lidegaard og Helge Pedersen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:19
    Verden ifølge Gram

    Magtens krise i USA

    Præsident Trump har truet med at sætte hæren ind mod borgernes forfatningssikrede rettigheder, gravet dybe kløfter til amerikanske officerer og splittet det amerikanske samfund yderligere. Politiet har igen og igen sat orden over loven, med brutalitet, race-profilering - og modsat sig reformer. Nu bliver George Floyd begravet - og USA skal finde nye veje ud sine konflikter. Gæster: Sidsel Nyholm, Jørn Brøndal og Kristian Mouritzen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:15
    Verden ifølge Gram

    USA i kaos

    USA er i kaos! De værste raceoptøjer i årtier hærger byer tværs over USA efter en betjents drab på den sorte amerikaner George Floyd i Minneapolis. De kommer efter tre måneders coronapandemi med over 100.000 døde, 40 millioner tabte arbejdspladser - og op til et præsidentvalg om fem måneder. Og Trump, der skulle samle nationen, raser på Twitter fra Det Hvide Hus. Gæster: Anne Alling, Jacob Funk Kirkegaard og Niels Bjerre-Poulsen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:39
    Verden ifølge Gram

    Latinamerika - coronaens nye epicenter

    Latinamerika er nu det kontinent, der har de fleste nye coronatilfælde - en tredjedel af alle nye i verden. Brasilien har nu det næsthøjeste antal tilfælde i verden. I Argentina forværrer coronaen en allerede elendig økonomi. Og Mexico genåbner så småt, selv om kurven med tilfælde stadig er på vej op. Gæster: Anne M. Sørensen, Kristian Almblad og Jørgen Laurvig. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:41
    Verden ifølge Gram

    Tirsdag 19. maj 2020

    Det skulle have været Putins store forår. Han skulle have cementeret sin magt frem til 2036 og fejret 75-årsdagen for Nazi-Tysklands nederlag. Så kom coronaen. Og med coronaen en krig på olie, der slog bunden ud af olieprisen. Nu er Putins planer slået i stykker, og det russiske samfund er endt i en krise med en pandemi, der bliver værre og værre. Gæster: Andrey Kazankov, Flemming Splidsboel og Matilde Kimer. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:12
    Verden ifølge Gram

    Indiens coronasucces koster dyrt

    Indien og 1,3 mia. indere blev lukket massivt ned af premierminister Modi d. 24. marts. To måneder efter har corona og lockdown sat dybe spor. Smitte- og dødstal er begrænsede. Men prisen for den omfattende nedlukning er enorm. 122 millioner har mistet deres job bare i april. Gæster: Lone Simonsen, Ravinder Kaur og Thomas Sehested. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:33
    Verden ifølge Gram

    Coronaen truer olieindustrien

    Benzin-prisen er billig, og det betyder krise. Coronaen har dræbt forbruget. Få kører. Færre flyver. Produktion er gået i stå. Efterspørgslen på olie forsvandt. Olieprisen gik i minus. Producenterne måtte betale for at slippe af med olien. Konsekvenserne bliver enorme - for industrien, for banker, for hele nationer - og for international politik. Gæster: Ulrik Bie, Lars Bangert Struwe og Carlos Møller San Pedro. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Verden ifølge Gram

    Kinas krise efter coronaen

    Corona-virusset har skubbet den kinesiske stormagt ud af balance. Nu skal kommunistpartiet genrejse økonomien, få millioner tilbage i arbejde, mens kritikken mod Xi Jinping, partiet og omverdenens mistillid tager til. Gæster: Camilla Nørup Sørensen, Kjeld Erik Brødsgaard og Philip Khokhar. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:14
    Verden ifølge Gram

    Verdensøkonomien i dybfryser

    10 års jobvækst forsvandt på 4 uger i USA. Kina har for første gang i 45 år negativ vækst. I EU undskylder von der Leyen solidariteten med Italien, der udeblev. Coronaen har frosset den globale økonomi ned. Hvordan tør vi den op igen? Gæster: Jesper Rangvid, Michael Svarer, Jacob Funk Kirkegaard. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:14
    Verden ifølge Gram

    Dronning Margrethes verden

    Steffen Gram har mødt Dronning Margrethe på Fredensborg Slot. Og talt med hende i en time om et langt liv fra barndommen under Anden Verdenskrig til nutiden og udfordringerne i en stadig mere globaliseret og omtumlet verden. For at høre hvordan Dronningen oplever den store verden omkring Danmark, om at være regent i medgang og modgang. Vært: Steffen Gram. (Sendt første gang 15. april 2015).

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:09
    Verden ifølge Gram

    Sanders sidste chance

    Joe Biden vendte demokraternes valgkamp på hovedet med sin sejr i sidste uge. Den 77-årige vicepræsident er favorit i kampen mod den 78-årige senator Sanders. Tirsdag stemmer vælgerne i seks delstater, bl.a. i bilstaten Michigan, som Sanders vandt over Clinton i 2016. Gæster: Anders Agner, Niels Bjerre Poulsen og David Miller. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:17
    Verden ifølge Gram

    Virussen, frygten - og virkeligheden

    Coronaen begyndte i Wuhan i Kina og er spredt verden over af mennesker på rejse. Omkring 90.000 er smittet og flere end 3.000 døde. Produktion er lammet. Verdens samhandel er gået i stå. Aktiemarkeder er styrtet. Nu flader epidemien ud i Kina. Men hvor farlig er coronaen? Hvor meget er panik? Hvad er virkelighed? Gæster: Lone Simonsen, Eric Messerschmidt, Peter Thagesen og Helge J. Pedersen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 53:59
    Verden ifølge Gram

    Sidste omgang med Merkel?

    EU's stærkeste leder gennem mange år, Angela Merkel, er alvorligt svækket. Hendes kristendemokratiske parti CDU er splittet, partiformanden trækker sig, og nu skal der vælges en ny. Er det tid til at Merkel går af og baner vejen for en ny begyndelse? Gæster: Michael Reiter, Jesper Vind og Philipp Alexander Ostrowicz. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:21
    Verden ifølge Gram

    Europa i klemme

    Vesten er splittet og presset af Kina, af Rusland og af indre splid og tendenser på opløsning. Og de vestlige værdier om demokrati og menneskerettigheder skrider, hvis ikke Europa finder sammen om at spille en stærkere international rolle. Så hvad gør Europa? Gæster: Lars Bangert Struwe, Henrik Breitenbauch og Martin Lidegaard. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:26
    Verden ifølge Gram

    Skæbnevalg i New Hampshire

    Trump skal fældes - men hvordan? De demokratiske vælgere i New Hampshire kan vælge Bernie Sanders og hans amerikanske revolution. Eller de kan vælge Pete Buttigieg og hans midtersøgende vej. Primærvalget i Granit-staten er brutalt, og Joe Biden skal knokle, hvis han skal hænge på feltet. Deltagere: Jacob Funk Kirkegaard, Niels Bjerre-Poulsen og Steffen Kretz. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:02
    Verden ifølge Gram

    Trumps diktat til palæstinenserne

    "Historisk" kalder Trump sin fredsplan for den israelsk-palæstinensiske konflikt. Israels Benjamin Netanyahu er svært tilfreds. Palæstinensernes præsident Abbas vil slet ikke læse den, slet ikke tale med Trump og afviser den kategorisk . Gæster: Sune Haugbølle, Per Stig Møller og Hanne Foighel. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:08
    Verden ifølge Gram

    Al magt til Putin

    Ruslands Putin kunne have udnævnt sig selv til diktator på livstid. Men han tog en omvej til den evige magt. Han skriver forfatningen om, placerer sig selv som leder for et Statsråd, der skal bestemme de lange linjer for Ruslands fremtid. Og han bliver i Kreml. Gæster: Andrey Kazankov, Matilde Kimer og Flemming Splidsboel Hansen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:10
    Verden ifølge Gram

    Rigsretten sat mod Trump

    Så er rigsretssagen mod Trump begyndt. Han står anklaget for magtmisbrug og for at forhindre Kongressen i at gennemføre sin undersøgelse af sagen. De demokratiske anklagere siger, at han er en trussel mod nationen. Trump kalder rigsretssagen et fupnummer. Gæster: Niels Bjerre-Poulsen, Helle Porsdam og Peter Kurrild-Klitgaard. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:09
    Verden ifølge Gram

    Erdogan og Putin i Middelhavet

    Bliver borgerkrigen i Libyen sat på pause? Erdogan og Putin tager førergreb på hver sin part i den libyske konflikt og får dem til forhandlingsbordet. Erdogan og Putin udnytter EU's tavshed og et tøvende USA til at udleve stormagtsdrømme i Middelhavsregionen - også når det handler om kontrol med naturgas. Gæster: Niklas Kabel Pedersen, Flemming Splidsboel Hansen og Michael S. Lund. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:07
    Verden ifølge Gram

    Mens vi venter på Irans gengældelse

    Præsident Trumps attentat på Irans general Soleimani har med ét ændret spillet i Mellemøsten. Iran trækker sig fra atomaftalen - og varsler gengældelse. Irak kræver amerikanske styrker ud af Irak. Og Trump truer med aktioner og sanktioner. Så hvad vil der ske - hvor, hvornår og hvordan? Gæster: Puk Damsgaard, Lars Erslev Andersen og Kristian Mouritzen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 1:50:56
    Verden ifølge Gram

    Opbruddets årti rinder ud

    2019 har været et opbruddets år. Et splittet USA ser Trump blive stillet for en rigsret. Briterne forlader EU. Xi Jinping strammer sit greb. Kampen mod klimakrisen lider tilbageslag - mens unge fra Hongkong, Bagdad, Beirut og Santiago demonstrerer for deres fremtid. Det er to timers "Året, der gik" i "Verden ifølge Gram." Deltagere: Lars Løkke Rasmussen, Lykke Friis, Mikkel Vedby Rasmussen og Troels Boldt Rømer. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:09
    Verden ifølge Gram

    Kampen om Arktis

    Grønland er "klimakrisens frontzone", siger Mette Frederiksen. Men Grønland er mere end det. Isen smelter, nye farvande bliver farbare, Trump vil købe Grønland og kapløbet mellem USA, Rusland og Kina tager til i Arktis - med Danmark og Grønland i centrum. Gæster: Minik Rosing, Camilla Nørup Sørensen og Nils Wang. Vært: Steffen Gram. (Sendt første gang 8. oktober).

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Verden ifølge Gram

    Kunstig intelligens og nye verdensorden

    Datastrømme, algoritmer, kunstig intelligens og den fjerde industrielle revolution. Den nye verden er over os. Hvad er den egentlig? "Big Brother", der overvåger dig på din telefon? Førerløse biler? Autonome våben? Og hvem kontrollerer maskinerne i den nye verden? Vært: Steffen Gram. (Sendt første gang 18. juni).

    Nyheder & Aktualitet
  • 53:56
    Verden ifølge Gram

    Lever revolutionen i Afrika?

    Diktatorerne er faldet i Sudan og Algeriet. Folkelige og ikke-voldelige protester chokerede omverdenen og væltede diktaturerne på et kontinent, hvor demokratiet har det svært. Men overlever de folkelige bevægelser? Vært: Steffen Gram. (Sendt første gang 14. maj).

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:12
    Verden ifølge Gram

    Det splittede kongerige

    Sejren til Boris Johnson kunne ligne et nærmest enigt Storbritannien, der står bag brexit og De Konservative. Virkeligheden vil vise, at det britiske samfund er dybt splittet, og at kongerigets sammenhold bliver sat på prøve i både Nordirland og Skotland. Gæster: Lone Theils, Ole Helmersen og Kim Bildsøe Lassen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:09
    Verden ifølge Gram

    Macron til kamp

    Hundredetusinder af demonstranter har lukket Frankrig ned. Tog står stille. Politiet strejker. Lærerne bliver hjemme. Hospitaler er ramt. Hvorfor? Fordi Macron vil reformere pensionssystemet - i et land, der ikke vil reformeres. Nu står Macron i en magtkamp med fagforeninger, de gule veste - og borgere, der ikke tror på ham. Deltagere: Karin Mørch, Kirsten Malling Biering og Jørn Boisen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:07
    Verden ifølge Gram

    Det rådvilde Europa?

    Er det et rådvildt Europa, der stiller op til 70-årsdag i et hjernedødt NATO? Macron's bastante udmelding om NATO's sindstilstand har kastet grus i det europæiske maskineri. Uheldigt ordvalg? Måske - men Europa skal træffe nogle valg om, hvad vores rolle skal være i verden. Og de valg er ikke gratis. Gæster: Vibeke Schou Tjalve, Sten Rynning og Flemming Splidsboel. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:29
    Verden ifølge Gram

    Hong Kongs nej til Kina

    Pro-kinesiske lokal-politikere blev fejet ud, da Hong Kongs vælgere stemte til lokalvalg. Rekordmange vælgere kastede deres støtte bag krav om demokrati og vandt 17 ud af 18 lokalvalg. Et massivt nederlag til Xi Jinping og det kommunistiske parti i Kina. Gæster: Casper Wichmann, Kjeld Erik Brødsgaard og Philip Khokhar. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:11
    Verden ifølge Gram

    Antisemitismen marcherer

    Skændingen af 84 gravsten på en jødisk gravplads i Randers har bragt antisemitismen op i Danmark. Også andre europæiske lande oplever et stigende had til jøder. Hvad er årsagen, og hvordan kan det bremses? Gæster: Jakob Egholm Feldt, Bent Blüdnikow og Sofie Lene Bak. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:08
    Verden ifølge Gram

    Tysklands mentale mur

    Da Muren faldt for 30 år siden, blev østtyskerne lovet "blomstrende landskaber" ved den tyske genforening. Men i dag beskriver mange østtyskere sig som "anden-klasses borgere" og søger til den yderste højrefløj. Gæster: Jesper Vind, Philipp Alexander Ostrowicz og Michael Reiter. Vært: Jakob Vinde Larsen.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Verden ifølge Gram

    Trump for rigsret?

    Trump blev præsident for tre år siden. Nu er der et år til næste valg. Men er han stadig præsident om et år? Demokraterne har indledt undersøgelser til den tredje rigsretssag i USA's moderne historie. Den kan fjerne Trump fra Det hvide Hus. Gæster: Derek Beach, Peter Kurrild-Klitgaard og Rasmus Sinding Søndergaard. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Verden ifølge Gram

    Da vælgerne slog sprækker i de autoritæres magt

    Polske og ungarske vælgere har slået sprækker i deres politiske lederes autoritære visioner og magtmonopoler. I Polen vandt oppositionen flertal i Senatet - i Ungarn borgmesterposter i de største byer. Gæster: Vibe Termansen, Søren Riishøj og Anna Werenberg. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Verden ifølge Gram

    Da Trump droppede kurderne

    Trump kastede Syrien i skødet på Putin og smed kurderne over bord - sammen med resterne af amerikansk troværdighed i Mellemøsten. Prisen for at genskabe den bliver høj! Gæster: Sune Haugbølle, Michael S. Lund og Kristian Mouritzen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Verden ifølge Gram

    Knald eller fald for Boris J.

    Pludselig skiftede Brexit-tonen! Der blev talt kompromis efter Boris Johnsons møde med Irlands premierminister, før det afgørende Brexit-møde på torsdag. Men holder det? Det er knald eller fald - for Boris Johnson og Brexit. Gæster: Ole Ryborg, Kim Bildsøe og Claus Grube. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:12
    Verden ifølge Gram

    Hvem vinder magten i Mellemøsten, hvis Trump trækker USA ud?

    Iran, Saudi-Arabien og Tyrkiet kæmper om magten i Mellemøsten, hvis USA trækker sig. Tre danske ambassadører trækker de lange tråde fra Mellemøstens fortid til kampen om fremtiden. Gæster: Svend Olling, ambassadør i Tyrkiet; Danny Annan, ambassadør i Iran; Ole Moesby, ambassadør i Saudi Arabien. Vært: Steffen Gram. (Sendt første gang 3. september.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:12
    Verden ifølge Gram

    Klima, krig og udvikling - er FN stadig svaret?

    Kampen mod klimaforandringerne er vigtig for FN, der afholder generalforsamling i denne uge. Men hvad kan FN gøre, når supermagter som USA vender ryggen til det internationale samarbejde? Det kan lamme FN, der stadig har enorme opgaver som fredsbevaring og udvikling. Gæster: Peter Viggo Jakobsen, Louise Riis Andersen og Christian Friis Bach. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:13
    Verden ifølge Gram

    Trump afliver fredsforhandlinger om Afghanistan

    Donald Trump var klar til at invitere Talibans ledelse til USA for at underskrive en fredsaftale om Afghanistan. Så faldt det hele på gulvet. Trumps løfte om at afslutte krigen gælder dog stadig, så hvad sker der nu? Gæster: Mona Kanwal Sheikh, Nanna Muus Steffensen og David Vestenskov. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:10
    Verden ifølge Gram

    Det store brexit-kaos

    Storbritannien er kastet ud i en demokratisk krise på grund af Boris Johnsons mission om at forlade EU 31. oktober - med eller uden skilsmisseaftale. Dramaet udspiller sig time for time, mens uret for Brexit tæller ned. Deltagere: Ole Helmersen, Stuart Ward og Kim Bildsøe Lassen. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Verden ifølge Gram

    Trump hviler tungt over G7-topmøde

    Konflikter mellem Trump og resten af lederne på G7-topmødet i Biarritz blev fejet ind under tæpperne af den effektive vært, Emmanuel Macron, og en beslutning om ikke at udfordre Trump direkte. Men kriserne er der fortsat - og kræver samling, hvis de skal løses. Gæster: Jacob Funk Kirkegaard, Lykke Friis og Lars Bangert Struwe. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Verden ifølge Gram

    Danmarks nye udenrigsminister

    Trump, Brexit, Rusland, oprustning og klimakrise - der er nok at tage fat på for landets nye udenrigsminister, Jeppe Kofod. Men vil man overhovedet kunne mærke, at det nu er en socialdemokrat, den første i 18 år, som lægger linjen i udenrigspolitikken? Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:08
    Verden ifølge Gram

    Hvad nu Hong Kong?

    I Hong Kong har protester udviklet sig til gadekampe med krav om selvstændighed og revolution. Nu holder omverdenen vejret, mens Kinas Xi Jinping beslutter sig for, hvordan han bremser udviklingen. Kina truer med at sætte militær ind - men prisen vil være enorm! Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 54:59
    Verden ifølge Gram

    Uenige demokrater gør op med Biden og Obama

    "Knus Trump" er demokraternes kampråb under valgkampen - men kan de enes om mere end det? Sommerens tv-dueller afslører et splittet demokratisk parti, hvor kandidaterne går efter Biden og arven efter Barack Obama. Vært: Steffen Gram.

    Nyheder & Aktualitet
  • 55:00
    Verden ifølge Gram

    Modis "Hindustan" - eller Indien?

    Fem år har Indiens leder Narendra Modi brugt på at reformere sit land og forbedre økonomien. Han har skærpet nationalismen for at gøre Indien til hinduernes land. Og han er favorit til fem år mere ved magten, selvom alt ikke er gået helt efter planerne. Vært: Steffen Gram. (Sendt første gang 30. april).

    Nyheder & Aktualitet