Live kanaler

Brinkmanns briks

Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv? Vært: Svend Brinkmann.

Videnskab & Teknologi

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Alle udsendelser

  • 57:11
    Brinkmanns briks

    Barn af coronakrisen

    Cuba-krisen, Murens fald, angrebet på World Trade Center, Finanskrisen og nu: Coronakrisen. Hver generation har sine kriser og skelsættende begivenheder. I Brinkmanns Briks ser vi på, hvordan Coronakrisen vil påvirke vores børn og unge. Dem der altid vil huske den tid i foråret 2020, hvor verden blev kastet ud i isolation, sygdom og økonomisk kaos. Medvirkende: Per Schultz Jørgensen, psykolog og professor, tidligere formand for Børnerådet. Marianne Levinsensen, fremtidsforsker, forfatter til bogen '7 generationer. Værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden'. Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:10
    Brinkmanns briks

    Hvad krisen kan lære os

    Virus, sygdom og karantæne. Lukkede skoler, arbejdspladser, butikker og grænser. Kort sagt lukket land og alvorlig krise. I Brinkmanns briks kaster vi et psykologisk og filosofisk blik på, om der er noget at lære af den nuværende krise. Og om det overhovedet giver mening at kræve lærdom af en virus. Medvirkende: Karen Lisa Salamon, antropolog og selvstændig konsulent, Hannah Klinge, medlem i Ungdom NOAH og underviser for folkeskoleelever i FN's verdensmål og Amalie Næsby Fick, filminstruktør. Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach. Redaktion: Anders Aamand, Johanne Foersom og Mette Willumsen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:13
    Brinkmanns briks

    Nye helte

    Kassedamer bag plexiglasskærme i supermarkeder. Og social- og sundhedsassistenter med handsker og masker på sygehuse og plejehjem. Mange af de traditionelle omsorgsfag og lavtlønsfag er nærmest blevet hele samfundets synlige redningsplanke og er blevet genopdaget af det store fællesskab. I Brinkmanns briks ser vi nærmere på de faggrupper, hvis værdi vokser i samfundets øjne. Medvirkende: Katrine Arnfred, projektleder i Dansk kvindesamfund. Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd og Henriette Bøgh Jakobsen, social- og sundhedsassistent. Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach. Redaktion: Bettina Ohlsen, Anders Aamand, Johanne Foersom og Mette Willumsen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:11
    Brinkmanns briks

    Etik og corona

    I en tid, hvor vores samfund er presset i knæ af en verdensomspændende pandemi, som rammer både helbred og økonomi, er der mange dilemmaer at tage fat i. I Brinkmanns briks kigger vi på, hvordan vi får det nødvendige etiske perspektiv med, når der skal træffes beslutninger i samfundet, på sygehuse og i virksomheder. Hvordan kan etikken bruges som kompas af dem, der skal træffe vigtige beslutninger under et stort ydre pres. Medvirkende: Jacob Birkler, filosof med speciale i etik og tidligere formand for Det Etiske Råd. Mikael Keldorff, kronisk syg. Camilla Raymond, erhvervspsykolog. Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach. Redaktion: Bettina Ohlsen, Anders Aamand, Johanne Foersom, Rikke Stokholm og Mette Willumsen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:11
    Brinkmanns briks

    Rejseulyst

    Rejser, turisme, og globalisering er medskyldig i, at vi og resten af verden er i en slags undtagelsestilstand. Lige nu er der ingen, der kan eller vil rejse. Og mange af dem, der er ude i verden, rejser hjem. Det at rejse betyder normalt meget for os, men lige nu er rejselysten erstattet af en ulyst og umulighed. I Brinkmanns briks kaster vi et psykologisk og filosofisk blik på, hvorfor det betyder så meget at rejse, og hvor vi kan hente det, vi plejer at få, når vi rejser. Medvirkende: Rane Willerslev, antropolog, eventyrer og direktør for Nationalmuseet. Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach. Redaktion: Johanne Foersom, Anders Aamand og Mette Willumsen.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:15
    Brinkmanns briks

    Lost in translation

    Jeg har flere gange oplevet, at når vi oversætter, så forsvinder meningen. Lige fra de til tider forfærdelige undertekster på TV til nogle af mine egne bøger, der er blevet oversat. Vi er vores sprog, fordi vi forstår verden gennem de ord, vi skaber. Og jeg tror på, at hvis man forstår flere sprog, så ser man mere af verden. Men kan det nu passe? Oversættelse følger... Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Thomas Harder, forfatter og oversætter. Shekufe Tadayoni Heiberg, digter, oversætter og grundlægger af forlaget Uro. Tilrettelægger: Christoffer Heide. (Sendt første gang 5. februar).

    Videnskab & Teknologi
  • 56:07
    Brinkmanns briks

    Svends livskloge panel

    Vi er alt for fascinerede af ungdommen og tidens tendenser, mener jeg. Derfor har jeg samlet et panel af tre livskloge mennesker, der har erfaring, alder og solide holdninger til, hvordan samfundet har udviklet sig. Jeg vil gerne spørge Ritt Bjerregaard, Eva Smith og Ole Thyssen om, hvad der er sket med det samfund, de selv var med til at skabe, og som nu er givet videre til os yngre generationer. Er vi på rette vej, eller er vi ved at smide værdifuld viden ud, fordi vi er for optagede af vores egen nutid? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Eks-politiker og forfatter Ritt Bjerregaard. Jura-professor emerita Eva Smith. Filosofi-professor emeritus Ole Thyssen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. (Sendt første gang 11. marts).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:22
    Brinkmanns briks

    Lad os alle drømme

    Drømmenes verden har altid fascineret psykologerne. Men i de senere år er Freuds teorier om drømmetydning blevet skubbet i baggrunden som noget uvidenskabeligt hokus pokus. Og det kan jeg til dels godt være enig i. Men måske er der noget, der er ubevidst, som kommer til syne i drømme, og som psykoanalysen kan hjælpe os med at forstå? I dag drømmer jeg i vågen tilstand for at søge svar på drømmenes betydning. Vært: Svend Brinkmann. Medvirkende: Judy Gammelgaard, psykoanalytiker. Lilian Munk Rösing, litteraturlektor ved Københavns Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:33
    Brinkmanns briks

    Bo bedre

    Omgivelserne præger os - måske mere end vi aner. Det påvirker os, om der er græs, lys og luft, der hvor vi bor, eller om vi er omringet af beton og mørke. Jeg er overbevist om, at arkitekturen er afgørende for mennesker og vores psykiske helbred. Derfor tester jeg i dag, hvor vigtig arkitekturen egentlig er for et godt liv. Gæster: Jan Gehl, arkitekt og medstifter af Gehl Architects. Kaya Roessler, professor i arkitekturpsykologi på Syddansk Universitet. Vært: Svend Brinkmann. (Sendt første gang 4. marts).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:08
    Brinkmanns briks

    Sex

    Sex påvirker os på mange måder - både det der får dig til at sige Åh og Arhg... Men forståelsen af seksualitet er under forandring, og jeg har svært ved at følge med. Derfor vil jeg vide mere om vores sexliv. Hvad er vi for nogle, når vi kigger under dynen? Velkommen til en times seksualundervisning, hvor jeg strutter af spørgelyst til mine gæster. Vært: Svend Brinkmann: Gæster: Bo Møhl, professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet. Astrid Højgaard, ledende overlæge ved sexologisk klinisk ved Aalborg Universitetshospital. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:23
    Brinkmanns briks

    Du bliver alligevel aldrig stressfri

    Stress er i mine øjne blevet stresset. Vi taler og taler om stress. Det er blevet en såkaldt folkesygdom; dermed opstår der en masse gode råd om, hvordan man bliver stressfri. I dag vil jeg afmystificere stress og fortælle dig, at du aldrig bliver stressfri, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Mette Vesterager, forfatter til forskningsartikler og bøger inden for eksistentiel filosofi, personlighedspsykologi, ledelse og stress. Bo Netterstrøm, seniorforsker, dr.med. tidligere ledende overlæge på bl.a. Stressklinkken i Hillerød. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:29
    Brinkmanns briks

    Fyr din psykolog

    Et stigende antal danskere oplever psykiske lidelser. Mange af dem går til psykolog. Der er dog ingen garantier for, at samtalen med psykologen kurerer eller helbreder dig. Derfor er der opstået en kritik af psykologens metoder og arbejde. I dag inviterer jeg en kritiker, en ekspert og min egen faglighed på briksen for at undersøge, hvad psykoterapi egentlig kan gøre for et menneske. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Anders Fogh Jensen, filosof og udbyder af filosofiske samtaler. Ole Karkov Østergaard, leder universitetsklinikken på Aalborg Universitet og forsker i effekten af psykoterapi. Tilrettelægger: Christoffer Heide.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:31
    Brinkmanns briks

    Jeg, mig og min personlighed

    "Du skal bare være dig selv" er et af de råd, man får kastet velmenende i hovedet af forældre, venner og kolleger. Men hvem er jeg? Hvor sidder personligheden? Og hvor mange roller kan den tage form i? I dag hiver vi et af psykologiens helt store emner ind til undersøgelse sammen med skuespiller Thure Lindhardt og professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Thure Lindhardt, skuespiller og Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi Aarhus Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:31
    Brinkmanns briks

    Vi lever i en (u)sund sammenligningskultur

    Jeg ved, hvem jeg er i kraft af, at jeg kan sammenligne mig med andre. Vores evne til at se på os selv og andre mennesker er en væsentlig del af livet. Men det gemmer også på ekstremt mange udfordringer. For hvad nu, hvis jeg ikke er god nok. Hvad nu, hvis de andre ikke kan lide mig. Mine gæster kæmper for en anti-sammenligningskultur, der skal skabe plads til fællesskaber og ærlighed. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Josephine Kuhn og Nanna Hovgaard, forfattere og podcastere. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:34
    Brinkmanns briks

    Hvor blev meningen med livet af?

    Lever vi i et sygt samfund eller et samfund, der gør os syge? De psykiske problemer og eksistentielle udfordringer, vi oplever i dag, er noget, jeg prøver at forstå ved at lede efter roden til det. I dag har jeg to gæster med, der også leder efter problemets rod. Derfor skal vi finde ud af, hvor problemet kommer fra, og så prøver vi at komme med løsninger på det hele, selvom jeg tror, vi har vidt forskellige idéer om, hvad vi skal gøre. Gæster: Filosof, CEO og grundlægger af Voluntas, Morten Albæk. Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Anders Petersen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:46
    Brinkmanns briks

    Nu er jeg ikke den store taler, men...

    Jeg har indimellem hørt taler, der har givet mig gåsehud og lyst til at melde mig ind i bevægelser - Yes We Can! og den slags. Men jeg har også hørt taler, der har givet mig lyst til at gå fra et bryllup eller været ved at falde i søvn under uendelige udredninger. I dag slår jeg selv på glasset og beder om ordet, for jeg vil gerne finde ud af, hvordan man bliver en fremragende taler. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Forfatter og tidligere formand for Socialdemokratiet, Mogens Lykketoft. Journalistisk lektor ved Syddansk Universitet, Trine Nebel. Tilrettelægger: Christoffer Heide.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:37
    Brinkmanns briks

    Vikingerne var slet ikke så tossede

    Vikingerne er en del af vores historie. Nogle mener endda, at vikingetiden er helt afgørende for, hvordan Danmark ser ud i dag. Men findes der en psykologisk arv fra vikingetiden? Det undersøger jeg med vikingeeksperterne Jeanette Varberg og Karen Bek-Pedersen, når vi finder ud af, hvordan vikingernes psykologi var. Gæster: Museumsinspektør på Nationalmuseet og arkæolog Jeanette Varberg. Forfatter og foredragsholder Karen Bek-Pedersen. Tilrettelægger: Christoffer Heide. Vært: Svend Brinkmann. (Sendt først gang 4. december 2019).

    Videnskab & Teknologi
  • 56:59
    Brinkmanns briks

    Er jeg til grin?

    Det er vigtigt for mig, at jeg kan få dig til at grine. Jeg vil gerne være sjov. Desværre er det ikke altid, at mine venner, kolleger og familie griner med, så i dag i Brinkmanns briks inviterer jeg komiker Christian Fuhlendorff og forfatter Stefan Kjerkegaard ind til at tale om, hvorfor det så vigtigt for os at være sjove? Én times radio, der er helt til grin. Vært: Svend Brinkmann. Medvirkende: Christian Fuhlendorff, komiker, podcaster - og sjov. Stefan Kjerkegaard, lektor i litteratur på Aarhus Universitet og forfatter til Tænkepausen om humor. (Sendt første gang 30. oktober).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:34
    Brinkmanns briks

    Julen... Hvad skal vi med den?

    Jeg synger med på julesalmerne i kirken, køber gaver til børnene og overspiser til julefrokosterne. Men juletiden er ikke min kop gløgg. Derfor vil jeg forsøge at se på julens traditioner med helt friske øjne og finde ud af, om noget kan undværes, eller om der er noget som faktisk har værdi for os. Antropolog og direktør på Nationalmuseet Rane Willerslev hjælper mig gennem briksens juleprogram. Gæster: Rane Willerslev, antropolog & direktør for Nationalmuseet. Anna Wowk Vestergaard, juleinspektør Den Gamle By i Aarhus. Tilrettelægger: Christoffer Heide. Vært: Svend Brinkmann.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:39
    Brinkmanns briks

    Teenager til salg

    Jeg har teenagebørn! Det går op og ned. Jeg forsøger med al min viden, erfaring og kærlighed at opdrage mine børn, men det er ikke altid godt nok. For nyligt hørte jeg noget, der fik mig til at tænke anderledes om min rolle som opdrager. En teenager vendte tingene på hovedet og spurgte, "måske er det forældrene, der er de besværlige?" I dag finder jeg ud af, hvor besværlige vi forældre kan være, når vi opdrager vores børn. Gæster: Forfatter og teenager Nina Lynggaard Jørgensen. Grafiker og mor Inge Lynggaard. Lektor i familieforskning ved Roskilde Universitetscenter Allan Westerling. Tilrettelægger: Christoffer Heide. Vært: Svend Brinkmann.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:29
    Brinkmanns briks

    Herning er et åndsforladt sted!

    Jeg er vokset op i Herning. Med biler, bomuld og bajere over hækken. Byen kalder sig selv mulighedernes by, og der er sågar nogle, der taler om en speciel Herning-ånd med iværksætteri, vækst og gåpåmod i fokus. Men forsvinder der noget, når man tænker mere på bundlinjen end på de kulturelle værdier? Det finder jeg ud af, når jeg genbesøger min fødeby i radiofonisk forstand med Herning-kritiker Dennis Nørmark. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Dennis Nørmark, antropolog, forfatter og foredragsholder. Helge Sander, tidligere borgmester i Herning. Bitten Damgaard, kulturikon og bestyrelsesmedlem på kunstmuseet HEART. Tilrettelægger: Christoffer Heide.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:28
    Brinkmanns briks

    Der er en morder iblandt os

    Jeg kan ikke lade være med at blive fascineret af ondskab. Men lige så snart jeg går i dybden med onde gerninger, finder jeg ud af, at de blot er et menneskeligt vilkår, og at "ond" ikke er noget man er, men snarere noget man gør. Så hvorfor bliver vi ved med at svælge i ondskaben i krimier, gysere og true crime-serier, hvis ondskab knap nok findes som karaktertræk? Det spørger jeg retsmediciner Hans Petter Hougen og krimiparret Janni Pedersen og Kim Faber om på scenen til årets Bogforum. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Retsmediciner Hans Petter Hougen. Journalistparret og krimiforfattere Janni Pedersen og Kim Faber. Tilrettelægger: Christoffer Heide.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:40
    Brinkmanns briks

    Lykkelig (u)videnhed

    Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden videnskab. Jeg mener, at den fineste form for viden er den, vi opsøger for dens egen skyld: Simpelthen fordi vi ikke kan lade være, uanset om vi undersøger livet, universet eller trækfugles parringsmønstre. Dagens gæster, Johan Olsen og Anja C. Andersen deler, som formidlere af viden, skæbne med mig. Vi er højtuddannede og - synes vi selv - hårdtarbejdende videnskabsfolk, der prøver at gøre dig klogere. Men hvorfor blive ved, er du ikke klog nok? Gæster: Johan Olsen, biolog og forsker ved Københavns Universitet og Anja C. Andersen, professor, astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Instituttet. Tilrettelægger: Christoffer Heide. Vært: Svend Brinkmann.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:35
    Brinkmanns briks

    Du har angst, og du er ikke alene!

    Et stigende antal danskere oplever angst, og det er jo heller ikke, fordi vi mangler noget at være angste for, når vi kigger ud i verden. Men jeg er nysgerrig på, om vi kan lære noget af at være angste, for det er vi alle sammen engang imellem - også mig. Gæsterne er skuespiller og foredragsholder Peter Mygind og professor i psykologi og leder af angstklinikken for børn og unge på Aarhus universitet Mikael Thastum. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:59
    Brinkmanns briks

    Der er en Donald Trump i os alle

    For tre år siden vågnede jeg op til en skrækkelig og utænkelig nyhed. Donald Trump vandt præsidentposten, og jeg følte, at verden var en anden. Men hvad er der sket siden han satte sig i Det Hvide Hus, og hvordan kan jeg forstå ham som et billede på den tid, vi lever i? Det finder jeg ud af i dag med USA ekspert Mads Fuglede (V) og professor i idehistorie ved Aarhus universitet Mikkel Thorup. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: USA ekspert og folketingsmedlem for Venstre Mads Fuglede og professor i idehistorie ved Aarhus universitet Mikkel Thorup.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:16
    Brinkmanns briks

    Just do it

    Nej tak! Jeg vil ikke bare gøre noget for at gøre det. Jeg er modstander af idéen om, at vi er, hvad vi gør - vi er vores handlinger. Gu er vi ej! Brinkmanns briks tager fat i påstanden om, aktive og handlende samfundsborgere er det, vi har brug. Det bliver en debat med filosofferne Henrik Jøker Bjerre og Brian Benjamin Hansen, der har kritiseret mine pointer, og præsten Leif Bork Hansen, der er en af de få danskere, der faktisk har handlet i sit liv, på en måde jeg kan forstå. Don't do it! Gæster: Leif Bork Hansen, præst. Henrik Jøker Bjerre, filosof Aalborg Universitet. Brian Benjamin Hansen, filosof Via University College. Tilrettelægger: Dan Grønbech. Vært: Svend Brinkmann.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:11
    Brinkmanns briks

    Vi er alle deprimerede!

    Jeg er selv blevet testet positiv for depression - dog uden at føle mig deprimeret. Så hvad er det egentlig, der sker, når vi giver diagnosen, medicinerer og forsøger at hjælpe mennesker gennem den alvorlige sygdom? På briksen har jeg Peter Øvig Knudsen, der selv har oplevet svære depressioner og senest blev behandlet med elektrochok. Ved siden af ham sidder en af landets dygtigste psykiatere, Poul Videbech, som hjælper os gennem en times deprimeret radio. Gæster: Peter Øvig Knudsen, forfatter. Poul Videbech, professor, psykiater og leder af center for neuropsykiatrisk depresssionsforskning. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:02
    Brinkmanns briks

    Big business ødelægger kunsten

    Jeg bliver fuldstændig forvirret, når et kunstværk bliver solgt for flere hundrede millioner kroner, for det er vel ikke pointen med kunsten, at den skal forsvinde ind i de riges hænder. I dag har jeg inviteret kunstner Kristian von Hornsleth og direktør på Trapholt Karen Grøn på briksen for at finde ud af, hvad der sker for kunsten, hvis det hele i virkeligheden handler om at købe og sælge. Er der noget tilbage at hente i kunsten for samfundet og os mennesker? Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:50
    Brinkmanns briks

    Diagnoser gør os sindssyge

    En rask person er bare en, vi endnu ikke har undersøgt godt nok, siger lægerne. Jamen så er vi alle sammen måske også en lille smule sindssyge. Det er ikke let at trække en grænse mellem normale, menneskelige variationer og sindslidelser. Især ikke når det er vores personlighed, det drejer sig om. Det kender forfatter til bogen Hungerhjerte, Karen Fastrup, alt til. Hun er - eller har været - sindssyg. I studiet har jeg også psykiater Anne Lindhardt. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:49
    Brinkmanns briks

    Jo, du er religiøs

    For nogle årtier siden snakkede filosofferne og samfundsforskerne om, at religion var på vej til at forsvinde. Men i dag taler de selv samme om, at religionen fylder mere end tidligere - bare i en anden form. Vi har droppet guderne og dyrker i stedet os selv og vores kroppe, og kirken er skiftet ud med træningscentre eller sociale medier. Er vi i virkeligheden mere religiøse end nogensinde? Det undersøger jeg i dagens udgave af Brinkmanns briks. Vært: Svend Brinkmann.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:16
    Brinkmanns briks

    Du finder alligevel aldrig dig selv

    Jeg synes, unge lyder forkælede, hvis de brokker sig over sabbatåret. I den nye dokumentarserie Limbo bliver årene efter gymnasiet fremstillet som et intermezzo fyldt med tvivl, tomhed og en desperat søgen efter, hvem man er. Det burde vel være et frirum fra præstationssamfundet og en hviletid inden studie og arbejde. Hvorfor ikke sætte jagten på "selvet" på en tiltrængt pause? Det spørger jeg to af seriens bagkvinder Ciliane Stubkjær og Line Flugt Juhl om, når de kommer i studiet sammen med forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet Noemi Katznelson. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:42
    Brinkmanns briks

    Læsning er overvurderet

    Kan tv-serier give lige så gode, rige og dybe oplevelser og erkendelser som skønlitteratur? Romantikeren i mig siger nej. Rationalisten og min søn siger jo. Nu skal der forskning på bordet, og jeg har derfor bedt forfatter og forsker Kristiane Hauer om at smække bogen i og litteraturhistoriker Tore Rye Andersen om at sætte tv-serien på pause for at hjælpe med svar. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Maja Hald.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:53
    Brinkmanns briks

    Fri mig fra sundhedsguruen

    Da jeg var dreng, var sport og motion noget for børn, og vi grinede af de få kondiløbere, vi så på villavejene. I dag har filosoffer og samfundsforskere udnævnt motion til en moderne religion, og det kræver næsten en triatlon for at blive topchef. Det er godt for sindet at røre sig. Men er sundhedstyranniet ikke ved at tage hele vores eksistens som gidsel? Overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen og psykolog og lektor Julie Midtgaard spænder snørebåndene og hjælper med at finde svar. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Maja Hald. (Sendt første gang 28. august).

    Videnskab & Teknologi
  • 56:04
    Brinkmanns briks

    Den syge overgang(salder)

    Vores liv er fyldt med overgange. Fra ung til voksen, fra single til samlevende og måske siden til forælder, og sidst men ikke mindst fra voksen til gammel. Jeg har på fornemmelsen, at vi gør de her overgange vigtigere, end de egentlig er. Vi problematiserer og sygeliggør pubertet og overgangsalder. Måske fordi mange aktører profiterer af det. Men er det rigtigt forstået? Det undersøger jeg i dag med mine gæster, som er jordemoder og forsker ved University College Syd og Syddansk Universitet Christina Prinds og Lotte Hvas, der er læge og forsker ved Københavns Universitet. Vært: Svend Brinkmann.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:09
    Brinkmanns briks

    Leg er ikke for voksne

    Der er ved at ske noget med den naturlige, frie leg. Børn skal lege for at lære, og vi skal lege på arbejdspladsen for at lære at tænke ud af boksen. Som psykologiprofessor stiller Svend Brinkmann sig skeptisk overfor, at legen er blevet et instrument til succes og profit. Derfor har han inviteret professor i leg Helle Marie Skovbjerg og professor i politisk ledelse Niels Åkerstrøm Andersen til at tale om, hvad leg betyder for os som mennesker, og hvilken udvikling leg har gennemgået. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:34
    Brinkmanns briks

    Overvågningskapitalismen hersker

    Der er over halvanden million overvågningskameraer i Danmark. Spørgsmålet er, om det er noget, vi skal prale af: At vi både er verdens lykkeligste folk og verdens mest overvågede. Svend Brinkmann undersøger "overvågningskapitalismen", som nogen kalder overvågning i samtiden, med seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Rikke Frank Jørgensen, forskningschef ved Enigma Andreas Marklund og lektor på Aarhus Universitet Anders Albrechtslund. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Videnskab & Teknologi
  • 56:44
    Brinkmanns briks

    Frygtsomt forældreskab

    Amning, tablet, gluten - eller ej? I dag tillægges forældrerollen en alt for stor betydning - både når det gælder sygdom, sundhed, og om barnet kommer til at klare sig godt i livet. Det mener journalist ved Zetland og forfatter til bogen "Tænk, hvis du ikke afgør dit barns fremtid" Sara Alfort. Hun er gæst sammen med psykolog og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen til en snak om forældreskab, curlingforældre og børnetrofæer. Vært: Svend Brinkmann. Producer: Dan Grønbech. (Sendt første gang 17. april).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:33
    Brinkmanns briks

    Mål dig selv

    Hver morgen vejer Svend Brinkmann sig selv. Via apps tjekker han også, hvor meget han har sovet, og hvad hans puls er, inden hans løbetur trackes. Men hvad betyder den stigende grad af selvmåling for vores liv? Hvorfor bliver det bedre, når vi kan samle data om os selv? Og hvad er konsekvenserne af data-stress? Sammen med dagens gæster, Henriette Langstrup, psykolog i sundhedsvidenskab og Jakob Eg Larsen fra DTU Compute undersøges fænomenet selvmåling. Vært: Svend Brinkmann. (Sendt første gang 30. januar).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:03
    Brinkmanns briks

    Siger personlighedstests nok om, hvem vi er?

    Brugen af personlighedstests i især jobrekruttering er i stigning. Men virker de overhovedet, når det er én selv, som udfylder spørgeskemaet, og kan de egentlig sige noget om, hvilken personlighed vi har? Svend Brinkmann har taget en test selv, og er blandt andet overrasket over, hvor åben han er. Gæsterne er uenige om emnet, for hvordan måler man personlighed? Vært: Svend Brinkmann. (Sendt første gang 16. januar).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:14
    Brinkmanns briks

    En hyldest til vanen

    I et nyt psykologiprogram lægger Svend Brinkmann, professor i psykologi, tendenser i samfundet, sindet og menneskelivet på briksen. Første program handler om alle de vaner, der får os gennem hverdagen. Sammen med professor i psykolog Lene Tanggaard og socialpsykolog og lektor Torben Bechmann diskuteres de gode og de dårlige vaner, og hvad de betyder for os mennesker og i vores samfund. Vært: Svend Brinkmann. Producer: Victoria Touveneau. (Sendt første gang 2. januar).

    Videnskab & Teknologi
  • 56:55
    Brinkmanns briks

    At beskrive mennesker

    En kliche inden for psykologien siger, at forfattere er meget bedre til at beskrive mennesker end psykologer. Vi har derfor inviteret forfatter og digter Søren Ulrik Thomsen i studiet. Sammen med professor i Nordisk litteratur, Anne Marie Mai, puttes skønlitteratur på Brinkmanns briks. For hvad betyder det for os at læse, og hvordan kan mennesket beskrives gennem litteratur? Måske skal vi stoppe med at lede efter os selv i romaner og digte og i stedet prøve at lære noget om andre. Vært: Svend Brinkmann. Producer: Victoria Touveneau. (Sendt første gang 27. februar).

    Videnskab & Teknologi
  • 57:00
    Brinkmanns briks

    Tør og kan du leve bæredygtigt?

    Hvis du skal lægge dit liv om, vil det kræve både mod og ofre. Og det er også de to bedste grunde til at lade være. Det konkluderer forfatter Tor Nørretranders, som er flyttet til Samsø, der er 100 procent selvforsynende med energi og bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard. De er inviteret ind af psykologiprofessor Svend Brinkmann til at tale om at lave en livsomlægning for at leve mere bæredygtigt. Vært Svend Brinkmann. Tilrettelægger Dan Grønbech.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:00
    Brinkmanns briks

    Hvor skal du hen til sommer?

    Nogle vil kalde det et frirum fra jobbet, hvor man kan slappe helt af. Andre vil beskrive det som et tidsvindue, hvor man kan udforske nye lande og kulturer. De to billeder dækker begge over ferien. Men hvad betyder ferien egentlig for os som mennesker? Og har turismen ændret sig selv og måske os samtidig? Det og meget mere diskuterer psykologiprofessor Svend Brinkmann med Janne Liburd, der er professor i turisme ved Syddansk Universitet og Martin Trandberg Jensen, der er lektor i turisme ved Aalborg Universitet. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Dan Grønbech.

    Videnskab & Teknologi
  • 57:14
    Brinkmanns briks

    Musikkens psykologiske magt

    Professor i psykologi Svend Brinkmann undersøger sammen med landets fremmeste psykologer og eksperter i adfærd, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør. På briksen er ikke patienter, men tendenser i samfundet, sindet og menneskelivet. Emnerne spænder vidt fra præstationsangst på arbejdspladsen til kedsomhed i parforholdet. Medvirkende: Anders Bøtter vært på P6 Beat og Peter Vuust, professor og centerleder for Center for Music in the Brain, Aarhus Universitet. Vært: Svend Brinkmann.

    Videnskab & Teknologi