Seksuelle overgreb blandt børn, stofmisbrug, selvmordsforsøg og vold. Det er forhold, som flere børn på Havregården Kostskole i Gilleleje fortæller, at de oplevede i årevis.

Vi ruller sagen om Havregården ud i fem kapitler, som kan læses hver for sig. Det her er første del, Anne-Dorthes historie.

Anne-Dorthe var et spøgelse.

Det var sådan, andre børn på Havregården beskrev den mørkhårede pige og de andre som hende. Børn, der gik i ét med tapetet, og som bare ønskede at forsvinde. Som dukkede sig på gangene, gemte sig på værelserne, undgik alle.

For Anne-Dorthe var det mobningen, der havde startet det.

De andre elever kunne finde på at slå hende, skubbe hende, rive stolen væk under hende, rasere hendes værelse, stjæle fra hende, sætte ild til hendes hår, alle den slags ting.

Så var det lettere bare at gemme sig væk, tænkte Anne-Dorthe.


Hør Anne-Dorthe


"Jeg var bare sådan et spøgelse, der holdt mig lidt væk, fordi jeg ikke ville blive ramt mere."


I podcastserien ‘Kostskolen’ har DR talt med flere end 50 tidligere elever, ansatte og pårørende, som har fortalt deres historier om tiden på Havregården. Det her er Anne-Dorthes. (Privatfoto fra skoletiden)

Men i løbet af de fem år, som Anne-Dorte boede på Havregården, var det ikke kun mobningen, der gjorde livet uudholdeligt for hende, fortæller hun. Det var også medarbejdernes reaktion på mobningen. Eller mangel på samme. Den ligegyldighed, som Anne-Dorthe følte, personalet havde tilovers for hende. Hun husker for eksempel, hvordan hun forsøgte at søge trøst hos de voksne, men bare blev bedt om at lade være med at græde.


Hør Anne-Dorthe


"Jeg tænker, at det er sygt. At jeg kunne sidde som en 11-12-årig pige og græde og blive mobbet så slemt og så ikke blive troet på."


Faktisk var en af grundene til, at Anne-Dorthe startede med at isolere sig på sit værelse, netop den manglende forståelse, hun oplevede at møde fra personalet.

Kostskolen Havregården lukkede den 31. december 2020, blandt andet på grund af de beretninger, der kom frem i forbindelse med DR's research. Billederne i artiklen er fra den efterladte skole.


Hør Anne-Dorthe


"Jeg føler, at jeg blev set som en byrde. Jeg lærte meget hurtigt, at det var jeg. Jeg var til besvær, så jeg holdt mig meget inde på mit værelse."


Anne-Dorthe begyndte på Havregården som 11-årig. Dengang var hun en sød, glad og velbegavet pige, ifølge hendes sagsmappe fra kommunen. Men fordi Anne-Dorthes bror var syg, havde forældrene ikke overskud til at passe hende. Derfor blev de enige om, at en kostskole kunne være et sted med luftforandring for Anne-Dorthe

På Havregården opdagede Anne-Dorthe hurtigt, at hun ikke passede ind. Hun sov stadig med bamser, og det var nok til at starte mobningen.


Hør Anne-Dorthe


"Jeg var 11 år gammel. Hvem har ikke bamser, når de er 11 år? Jeg følte virkelig, at jeg skulle være en minivoksen, fra den dag jeg startede."


I de år, hvor hun gemte sig væk på sit værelse, begyndte Anne-Dorthe at skære i sig selv. Hun gjorde det sammen med sin veninde.

Medarbejderne vidste det godt, fortæller Anne-Dorthe. Alle vidste det. Ingen gjorde bare rigtig noget, bortset fra at skælde ud, oplevede hun.


Hør Anne-Dorthe


"De var sådan: ’Hvad fanden bilder I jer ind, I prøver at starte en trend. Vil I gerne have, at andre skal se ud som jer? De kommer til at se virkelig grimme ud.’"



Selv forstanderen på Havregården, Morten Ulrik Jørgensen, var klar over, hvad Anne-Dorthe foretog sig sammen med sin veninde. Han truede på et tidspunkt med, at hun skulle vise arrene frem foran klassen, hvis ikke hun skjulte dem under sit tøj, fortæller Anne-Dorthe.


Hør Anne-Dorthe


"Vi fik at vide, at hvis vi ikke lod være med at flashe med det, så skulle vi stille os op foran alle og forklare, hvorfor vi havde behov for at starte en trend, og hvorfor vi gjorde de her ting. Og … hvorfor vi havde behov for den her ekstra opmærksomhed."


Anne-Dorthe fik det så skidt på Havregården, at hun som 16-årig i 2015 forsøgte at tage sit eget liv. En online-veninde havde forsøgt at begå selvmord, og da Anne-Dorthe fandt ud af det, gik hun i sort. Hun tog en overdosis smertestillende piller og skar i sig selv.

To andre elever på 14 og 15 år fandt hende. De to piger, Sofie og Cassandra, undrede sig over den høje rockmusik, som larmede fra Anne-Dorthes værelse sent om aftenen, efter sengetid. Det lignede ikke hende at gøre den slags, og de gik derfor hen og bankede på. Da hun ikke svarede, blev de nervøse, og da de i pausen mellem to sange, kunne høre hende hulke og gispe efter vejret, besluttede de sig for at sparke døren ind.

Sofie og Cassandra fortæller her, hvad de så den aften, de fandt Anne-Dorthe. Beskrivelserne er voldsomme og indeholder detaljerede scener, der involverer selvskade. På trods af det voldsomme indhold har DR valgt at bringe beskrivelserne, fordi det er vigtigt for at forstå, hvordan Havregården håndterede selvmordsforsøget.


Hør Sophie


"Vi kommer ind på værelset … og der er blod overalt. Altså, der er virkelig blod overalt. I hele sengen, i Anne-Dorthes hår, i hendes hoved."



Hør Cassandra


"Hun har bare det hvide ude af øjnene, og der er bare blod."


Cassandra løber efter hjælp hos en lærer, mens Sofie forsøger at hjælpe Anne-Dorthe. Sophie lægger Anne-Dortes hoved i sit skød og holder om hende.


Hør Sophie


"Altså det eneste, jeg tænkte, det var, at hun skulle dø nu. Fordi til sidst begyndte hendes øjne at lukke."


Cassandra får fat på en pædagog. Men hun reagerer ikke, som de to piger forventer. Pædagogen går ifølge de to elever ind for at kigge til Anne-Dorthe, men går efterfølgende ud i køkkenet, hvor hun tager et æble.


Hør Sophie


"Det æble tager hun så og begynder at bide af og går ind til Anne-Dorthe og siger: 'Ej Anne-Dorthe, har du nu skåret dig selv igen?' Og Anne-Dorthe svarer hende ikke."


Cassandra husker også episoden med æblet og pædagogens ligegyldighed. Hun husker, hvordan pædagogen stod og lænede sig op ad dørkarmen, mens hun tog et stort bid af sit æble. Det er bekræftes af flere andre elever, der nu er kommet til udenfor værelset.


Hør Anne-Dorthe


"Og så siger hun til mig: 'Ja det er fint nu, piger', og så kigger hun ned på Anne-Dorte, og så siger hun: 'Suk, Anne-Dorte, har du nu skåret i dig selv igen, bare fordi Sofie har?'"


Det skræmte Cassandra, at pædagogen tilsyneladende tog så let på Anne-Dorthes selvmordsforsøg.


Hør Anne-Dorthe


"Hun var så rolig. Som om at … jeg havde løbet ned og sagt, at der var en, der havde skåret sig selv i fingeren, ikke?"


Læreren tager over for Cassandra og Sofie og beder dem om at gå i seng. Begge piger er smurt ind i blod, og Sofie — som har siddet med Anne-Dorthes hoved i sit skød — spørger, om det er i orden, at hun tager et bad først.


Hør Sophie


"Jeg fik at vide, at vi var blevet lagt i seng, så vi skulle bare gå i seng. Jeg måtte ikke tage et bad. Så jeg gik i seng smurt ind i blod."


Ifølge Havregårdens Socialrådgiver bliver Sophie tilbudt samtaler med psykolog og forstanderen. Men ifølge Sophie kommer de møder aldrig i stand.


Hør Sophie


"Der var ikke nogen, der spurgte Cassandra og jeg, om vi var okay. Det eneste, vi fik at vide, var, at vi skulle gå i seng."


Anne-Dorthe bliver efter selvmordsforsøget indlagt på hospitalet. Ifølge patientjournaler beskriver Anne-Dorthe, hvordan hun haft længerevarende tristhed. At hun har haft tanker om, at hun ikke vil leve mere, og at hun stadig har et ønske om at dø.

Anne-Dorthe vender aldrig tilbage til Havregården.

I dag, seks år efter, hun stoppede på Havregården, er Anne-Dorthe studerende, men tiden på kostskolen har sat sine spor.

Anne-Dorthe lider af angst, OCD, depressive tanker, og indimellem kan hun ikke lade være med at tænke over, hvor anderledes hendes liv kunne have set ud, hvis hun aldrig havde været på Havregården.


Hør Anne-Dorthe


"Hvis jeg var kommet et sted hen, der havde accepteret mig og hjulpet mig, og hvor jeg kunne have fået lov til at være et barn, så havde det været meget, meget bedre."



I dag er det seks år siden, Anne-Dorthe stoppede på Havregården.


Næste kapitel:


Forstanderens svar:


Tidligere forstander Morten Ulrik Jørgensen var forstander på Havregården, mens Anne-Dorthe var elev, men er siden blevet fyret. Han har fået forelagt kritikken, som rejses af ham og Havregården i artiklen. Blandt andet at han skulle have truet Anne-Dorthe med, at hun skulle vise sine ar foran resten af skolen. Den tidligere forstander er ikke vendt tilbage på DRs gentagne henvendelser.

I forbindelse med en tidligere artikel om Anne-Dorthe, i oktober 2020, kom Morten Ulrik Jørgensen med et skriftligt svar til DR:

- Jeg er utrolig ked af, at hun har den oplevelse fra sin tid på skolen. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til, som skolens leder, at give min uforbeholdne undskyldning til pigen. Jeg har ikke selv været inde i den omtalte episode. Den er blevet kørt af skolens socialrådgiver, skolens psykolog og pigens kontaktlærer. Jeg havde tiltro til, at de havde håndteret sagen på en ordentlig måde, hvilket pigens beretning tyder på ikke er sket.

DR har også forelagt kritikken for den pågældende medarbejder, der tog over, da pigerne havde fundet Anne Dorthe. Medarbejderen siger til DR, at hun ikke kan genkende, at hun ikke tog selvmordsforsøget alvorligt. Hun afviser samtidig, at hun skulle have spist et æble, da hun finder Anne-Dorthe. Læreren kan heller ikke genkende, at hun skulle have nægtet Cassandra og Sophie et bad. Læreren siger dog, at hun måske kan have sagt “åh nej, har du nu skåret i dig selv igen, Anne-Dorthe", fordi det ikke var første gang, at dette var sket.

Derudover fortæller læreren, at der var stor underbemanding, og at personalet i årevis har forsøgt at råbe ledelsen op om, at der ikke var kompetencer og kræfter nok til at tage hånd om de selvskadende elever. ‘

DR har fået lov af Anne-Dorthe til at fortælle hendes historie. DR er bekendt med Anne-Dorthes fulde navn, men har valgt ikke at bringe det for at beskytte hende. DR har fået tilladelse til at læse og bringe uddrag fra journaler og logbøger, som omhandler Anne-Dorthe.



Anne-Dorthe er ikke den eneste tidligere elev på Havregården, som stadig er præget af sin tid på kostskolen.

Læs artikelseriens andre fortællinger her:

Credit


Tekst: Annegerd Lerche Kristiansen


Baseret på P1-podcastserien "Kostskolen" af Christian Stemann


Grafik og foto fra kostskolen: Emil Thorbjörnsson


Kode: Jonas Halgren Nielsen


Redaktør for digital fortællinger: Kim Schou


Publiceret 19. april 2021