LIVE Tre års fængsel til svindleren i Københavns Kommune

Gennem 13 år har en 50-årig regnskabsmedarbejder i Københavns Kommune snydt sin arbejdsplads for 17,7 millioner kroner. I dag tilstår han i Retten i Frederiksberg.

En opsigtsvækkende sag om bedrageri i Københavns Kommune for 17,7 millioner kroner skal mandag formiddag for retten på Frederiksberg.

Her ventes en 50-årig tidligere regnskabsmedarbejder i Koncernservice i kommunen at tilstå at have taget af kassen ved at udstede checks, udbetale rejsevaluta og overføre penge fra kommunen til sin private konto.

Alt sammen i et omfattende svindelnummer, hvor tiltalte har udnyttet hullerne i systemet til at tage fra det offentlige og give til sig selv - lige indtil politiet i september sidste år pludselig stod i regnskabsafdelingen på Borups Allé i København for at tage den dengang 49-årige fuldmægtige med på stationen.