Mathias Friis trækker på skuldrene, og du kan ane konturerne af et undskyldende smil i hans øjne.

- Jeg må indrømme, jeg glæder mig til, at vi ikke behøver det mere, siger han.

Den unge mand taler om det blå mundbind, der dækker halvdelen af hans ansigt under formiddagens indkøbstur i shoppingcenteret Field's i København.

Og han er ikke den eneste indkøbsgæst, som ser frem til at smide masken.

- Det er lidt besværligt, og så er det lidt ubehageligt at have på. Det er bare lidt nederen, siger Klara Andersen.

Martin Madsen, der er i et indkøbscenter for første gang siden genåbningen, stemmer i:

- Jeg er ved at være lidt træt af det, siger han.

Men meget tyder på, at der går en rum tid, før de slipper for maskerne.

Et af de sidste coronakrav som ryger

For mens Danmark i løbet af de seneste uger er blevet åbnet mere og mere, er en af de mest synlige restriktioner – mundbindet – fortsat et ufravigeligt krav.

DR har spurgt eksperterne i Den Faglige Referencegruppe, som rådgiver regeringen om genåbningen af Danmark, hvordan de ser på fremtiden for de små blå masker.

De svarer samstemmende, at mundbindet formentlig bliver en af de sidste restriktioner, vi sløjfer.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Mundbind virker på hospitaler.

Det viser forsøg, som hvert år laves med medicinstuderende, når de skal lære, hvorfor det er vigtigt at bruge værnemider.

De indkøbsgæster, DR mødte i Field's, har sagt ja til at være med i et lille eksperiment. De har givet os de mundbind, de havde på under indkøbsturen.

De brugte mundbind tager vi med ud på Panum Instituttet ved Københavns Universitet, hvor forskere vil lave netop det forsøg, som medicinstuderende gennemfører.

Hvad forsøget kan lære os danskere udenfor hospitalerne om mundbind, vender vi tilbage til.

Først ser vi på, hvorfor eksperterne mener, at vi kommer til gå med maske et stykke tid endnu.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Eksperter: De virker

Måske husker du, at der har været en del debat om mundbinds effekt? For eksempel blev der i november udgivet et stort dansk studie, som ikke kunne konkludere entydigt, om mundbind beskytter raske mennesker mod selv at blive smittet med corona.

Men blandt de eksperter i referencegruppen, som har svaret på DRs spørgsmål, er der enighed om, at mundbind virker. I hvert fald til en vis grad.

Ifølge Allan Randrup, der er professor i virologi ved Københavns Universitet og medlem referencegruppen, tyder forskning på, at mundbind kan være med til at forhindre personer, der selv er smittede i at smitte andre.

Han henviser til et større studie, som har samlet data fra flere studier om mundbind.

- Mundbind er ikke noget supervåben, men der findes det, vi kalder metastudier, som indikerer, at de har en effekt. Effekten er nok størst med henblik på at beskytte andre, hvis du selv er smittet og ikke så meget den anden vej, siger han.

Et andet medlem af referencegruppen er også overbevist om, at mundbindene virker i nogen grad.

- Hvis man har en person, der er smittet, som står relativt tæt på en usmittet person, vil mundbindet mindske sandsynligheden for overførsel af en lang række sygdomme, ellers ville man jo heller på ikke bruge det på operationsstuer, siger Theis Lange, professor i biostatistik ved Københavns Universitet.

Koster ikke ret meget

Jes Søgaard, der udover at være professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet også er medlem af referencegruppen, er enig med kollegaerne i, at der efterhånden er studier, som peger på, at mundbind har effekt.

Det er dog svært at fastslå præcis, hvor stor effekten er.

Han hæfter sig ved, at mundbind er en af de restriktioner, som koster statskassen færrest penge.

- Det er noget af det billigste. De lave omkostninger og det, at det har en rimelig god effekt, gør, at der ingen grund er til at løbe en risiko ved at fjerne det pålæg, mener han.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Et lille eksperiment

Nå, lad os vende tilbage til forsøget med de brugte mundbind fra Field's.

På Københavns Universitet har Thomas Bjarnsholt, der er professor i bakteriologi, og en af hans kollegaer undersøgt indkøbsgæsternes mundbind.

Helt konkret ser de på, hvor mange bakterier der sidder på ydersiden af mundbindene, men også på indersiden. Altså den side der vender ind mod munden.

- Normalt ser vi, at der ikke er så mange bakterier på ydersiden af mundbindet, men masser på indersiden. Mundbind er lavet til at fange spytpartikler, der kommer, når vi taler, synger og alt muligt andet, og som der er bakterier og virus i, siger Thomas Bjarnsholt.

Gennem forsøget kan man altså se, om mundbindet er i stand til fange nogle af vores spytdråber og derved mindske sandsynligheden for, at vi spreder bakterier og virus til dem, som står i nærheden af os.

Undersøgelsen af indkøbsgæsterne mundbind viser tydeligt, at der sidder flest bakterier på indersiden, altså mundsiden af masken.

Se selv her:

Træk i cursoren i midten af billedet, og se mængden af bakterier på inder- og ydersiden af en indkøbsgæsts brugte mundbind. Artiklen fortsætter under billedet.

Forsøget kan kun se de bakterier, mundbindene har fanget, men de vil fange virus på samme måde, fortæller Thomas Bjarnsholt.

- Vi kan altså se, at mundbindene har virket til at opfange spytpartikler og bakterier, som vi ellers ville have spredt ud. Derfor vil de også opfange virus, uddyber bakterieprofessoren.

Husk at byt til nyt

Det lille forsøg minder os også om en anden ting.

Som du kan på billedet ovenfor, er det brugte mundbind ret bakterieramt. Nedenfor kan du se, hvordan et nyt mundbind, der er taget friskt fra pakken, ser ud efter samme undersøgelse.

Medmindre du vil spænde en bakteriebombe omkring ansigtet, viser forsøget altså, at det er en god ide at huske at skifte mundbind.

Træk i cursoren i midten af billedet, og se mængden af bakterier på inder- og ydersiden af et nyt mundbind. Artiklen fortsætter under billedet.

Thomas Bjarnsholt understreger, at mundbind ikke er hermetisk lukkede. Bakterier og virus kan snige sig ud gennem det tynde filter.

- Render du rundt med det i tre til fire dage, opbygges der selvfølgelig en masse (spytpartikler og bakterier red.), og hvis mundbindene også bliver våde, vil der højest sandsynligt kunne trænge noget igennem. Derfor skal man ikke have det samme mundbind på for længe ad gangen, siger han.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du aldrig har et mundbind på i mere end fire timer.

En sommer med maske

Flere af referencegruppens eksperter regner med, at vi kommer til at filtrere den danske sommer gennem mundbund.

Men de er ikke helt enige om, hvornår det deciderede krav om at bære dem forsvinder.

Deres forsigtige bud spænder fra, at det vil blive droppet mellem august og start oktober.

Men selv om kravet bliver sløjfet, kan det godt være, at de blå masker fortsat vil lyse op i bybilledet, lyder det.

- Det er jo tankevækkende, at vi nærmest ingen influenzaepidemi havde i år, og influenza er også en sygdom, som slår mange ihjel. Det har alle vores restriktioner stort set fjernet, mundbind er en af dem. Mundbind vil altid have en positiv effekt på smitte. Spørgsmålet er så, om vi synes, de er besværet værd? siger Theis Lange.